Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
Nu er det sikkert nok, at keiser Wilhelm for hvert av
de fem og tyve aar, som er gaat, siden han tiltraadte regje
ringen, er blit en sikrere støtte for freden. Og det kan for
en stor del tilskrives ham, at de endeløse diplomatintriger i
forbindelse med Balkanrøret fik en ende. Det var det tele
gram, i hvilket han ønsket kong Car ol av Rumænien til
lykke med den endelige fred, som satte en bom for Øster
rike-Ungarns planer om en «revision» av freden i Bukarest.
Men nåar keiseren i sin tale til Liibecks kjøbmænd en tale
som Carnegie nævnte erklærte kjøbmandens fiender for
sine fiender, var det ganske vist ikke alle, som tok dette
som en særlig fredserklæring. Det er jo kjendt nok, at det
altid er den tyske handels interesser, som føres i marken som
argument for forsterkning av krigsflaaten. Og i det hele ei
det jo de storkapitalistiske forretningsmænd, som har bibragt
de store magter den «landhunger», som har været ophavet
til saagodtsom alle de senere aars storpolitiske kriser. Krupp
affæren har til overflod netop i sommer git et nyt bevis for
den intime forbindelse mellem rustningskapitalen og de ledende
politikere, like til regjeringerne. Og den har git anledning til
nye pikante avsløringer av, hvorledes de «pressefelttog», som
i nogen aar fra tid til anden rasle særlig over Tyskland og
England, og som altid dannet indledningen til nye omdrei
ninger av rustningsskruen, var vel arrangert av haandlangere
for de millionfirmaer, som gjør det i krigsmateriel. Man har
faat vite, at der bestaar en formelig international sammen
slutning av saadanne firmaer, som fordeler bestillinger og for
tjeneste mellem sig. Overfor disse företeelser, storkapitalens
samarbeide med politikere, diplomater og presse, og den let
het, med hvilken denne sidste forvirrer tankerne hos det «su
veræne» folk man tænke paa de forskjellige «flaatepanik
ker» i England maa en virkelig fredsven komme til at
staa noget raadløs overfor, hvorledes egentlig ondet skal gripes
an. Den Carnegie’ske overgangstid synes ialfald at maatte
komme til at strække sig over adskillige menneskealdre. Saa
let, som det seiv i verdens mest oplyste lande er at skape
en folkemening av hvilkensomhelst art ved hjælp av en ener
gisk arbeidende presse, maa der endnu ligge igjen et godt
stykke arbeide, før der, seiv i de ledende kulturstater, er op-
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
