Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
Forøvrig trækker Østerrike-Ungarns indgripen i opgjøret
først mellem Tyrkiet og Balkanforbundet og senere mellem
dettes medlemmer indbyrdes fremdeles sine konsekvenser.
Den skabning, Østerrike-Ungarn frembragte av en meget übe
kvem materie, fyrstendømmet Albanien, er allerede begyndt
at vjrke i sin mission. At der for øieblikket bestaar ialfald
to fiendtlige regjeringer, Ismael Kemals i Valona og
Ess a d pascha Topt a n i s i Durazzo, er kanske ikke fuldt
efter opskriften. Men dette skyldes ogsaa nærmest en om
stændighet, som ikke blir tat med i beregningen, nemlig at
de to beskyttere, Østerrike-Ungarn og Italien, ikke har kunnet
enes om, hvem de skulde gjøre til fyrste i det nye rike.
Saa meget mere passer de albanske angrep paa de serbiske
grænsedistrikter i regningen. De viser, at man i Wien ikke
har tat feil, nåar man har stolet paa, at Albanien vilde bli
en gpavende torn i siden paa det nye Serbien. Og det er
ikke saa underlig, om man med tidligere erfaringer for øie i
Belgrad mistænker regjeringen i Wien for at ha sine fingre
med i det spil, som nu drives ved den serbisk-albaniske
grænse.
Større grund har man imidlertid kanske i Belgrad til at
ha sine blikke rettet mot andet hold. Det synes at være en
noksaa almindelig opfatning baade i London, Paris og Berlin,
at der bestaar en tyrkisk-bulgarisk sammensvergelse mot den
nylig tilveiebragte fred. Blade som «Times» og «Kolnische
Zeitung», som begge staar sine ländes utenriksministerier nær,
har fundet det nødvendig* at advare Tyrkiet mot at la den
letvinte gjenerobring av Adrianopel stige sig til hodet, eller
at la sig forlede til at bli et verktøi for bulgariske hevnplaner.
Det er som et led i saadanne, man efter den ovennævnte
opfatning maa se albanernes kamp mot serberne. Denne
skulde da være sat i scene av tyrkerne og bulgarerne for at
binde Serbiens stridskræfter til dets vestlige grænse. Mens
serberne saaledes er beskjæftiget, skulde bulgarerne og tyr
kerne i fællesskap ved en «promenade» til Kavala kunne
gjøre op regningen med grækerne. At promenaden ikke
skulde indskrænke sig til Kavala, er imidlertid sikkert nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
