Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Tischendorf: Storbyens fornøielser og farer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storbyens fornøielser og farer.
til barnets forsørgelse. Det er jo let for disse verdenserfarne
og oplyste mandfolk at faa vridd sig fra hele historien, mens
fabrikpiken, som er uvidende om retspleie og ikke har saa
let for at tinde tiltro, staar igjen fattig og hjælpeløs og
samfundet blir beriket med et nyt proletarbarn. En som
fra fødslen av lider proletarens savn og vokser op i hat til
sin ukjendte «fine» far og den bestaaende samfundsorden.
De ugifte mødres barn har en pinefuld tilværelse, tidlig blir
de ertet og kaldt med økenavnet «lausongen», og skolens
krydsforhør over farens navn, stilling o.s. v. kan volde slike
smaa barn kvaler, uforstaaelige for voksne mennesker, som
lever i ordnede forhold.
Det er et underlig misforhold mellem teori og praksis
paa dette omraade. Frisindede mænd og kvinder hævder, at
den ugifte mor skal ha samme ret og agtelse som den gifte,
at enhver barnefødende kvinde skal hædres o. s. v., men
det har endnu ikke lykkes mig at træffe nogen frisindet
kvinde inden overklassen seiv blandt de ivrigste forfegtere
for denne teori som aapenlyst har præsenteret sig som
ugift mor og faat del i hæderen.
Inden middelklassen gir ogsaa de fleste av de ugifte mødre
avkald paa hæderen og prøver at forskaane sine barn for
den tort et «uegte» barn maa lide. Det er en motesak at
gjøre ugifte mødre til heltinder i literaturen. Emnet er tak
nemmelig at skrive om, og de praktiske vanskeligheter kan
saa let gaaes utenom. Mange av de piker, som lever et frit
liv, føler sig svært opmuntret, nåar de faar fat i en leie
biblioteksbok av en av de yngre forfattere. At bøkerne kan
være markedsvare, laget for julen efter publikums smak, falder
dem ikke ind. De sluker romanerne og betragter dem som
virkelighet og er svært fornøiet, nåar de finder sig seiv
vakkert skildret. Det beroliger samvittigheten, om de har
nogen, og gir ikke tanker paa at der kan være et renere og
bedre liv end det de fører.
De frie förbindelser kan skildres vakkert i filosofiske og
skjønliterære verker, men i virkeligheten mangler folk endnn
den kultur og selvdisciplin som maa til, hvis ikke slik en
teori skal bringe ungdommen rent i uføre. Överklassens
teorilagere og upraktiske samfundsreformatorer gjør meget
galt for arbeiderklassens moralske liv. Dersom disse dukket
565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
