- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
593

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IBSENS «PEER GYNT».
Neppe nogen tid i Henrik Ibsens digterliv er interessantere
end tiden mellem utgivelsen av «Brand» og fuldendelsen
av «Peer Gynt». Eller med andre ord den tid, hvori dette
sidstnævnte digt blev til. Idéerne i de to store digte er for
en stor del de samme. Men digterens humør er i høieste
grad forandre*. Endnu saa sent som den 4. mars 1866, like
før utgivelsen av «Brand», ser vi Ibsen skrive til Bjørnson:
«Kjære Bjørnson, jeg synes, at jeg likesom ved et stort uen
lig øde er skilt baade fra Gud og mennesker Har
man villet mig saa ilde, som at sætte mig i denne verden og
giort mig til den jeg er, saa faar det gaa derefter.» Følelsen
av at være et «Guds stedbarn paajorden» hadde atter sneget
sig ind i hans sind under den lange, «trøstesløse venten»,
nemlig paa at digtet om «Brand» endelig engang skulde ut
komme i trykken. Hele digtet var som en tordensky, der
utsendte hans vredes blinkende lyn, men hele det vældige
himlens uveir laa veirfast i kancelliraad Hegels boklade i
Kjøbenhavn, fordi den sindige forlægger hadde næret betæn
keligheter ved at utsende dette voldsomme straffedigt til jul;
han frygtet vel særlig paa Ibsens vegne for at det norske
publikum vilde bli saaret over den uhørte skjendepræken.
I mellemtiden led Ibsen ikke alene hvad en Thor vilde ha
lidt, hvis hans tordenkiler var blit stanset og opholdt paa
veien iet fjerdingaar Henrik Ibsen led desuten, trods for
læggerens generøse forskud, penge- og giældsnødens kvaler, og
han var til og med ængstelig ved tanken paa alle de angrep, han
vilde faa, nåar hans lynstraaler endelig slog ned, — i midten av
39 Samtiden 1913.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:42:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free