Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. II. Fredrik Stang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
hans egen langsomme modning har paavirket hans syn
paa retsutviklingen. Det er ialfald stemmende med grund
dragene i hans egen karakter, nåar han altid søker den
inderste forklaring til en retsregel mer i dens historiske
oprindelse end i dens større eller mindre dogmatiske rigtig
het. Hans fremstilling gir derfor altid den historiske utvik
ling en bred plads, mens han kanske undertiden vel suverænt
ser ned paa teorierne som rene videnskabelige hjælpemidler,
uten tilstrækkelig aa undersøke om der ikke dog skulde ligge
en juridisk «Ding an sich» til grund for dem. Men dette
hans standpunkt til teorierne gjør det lettere for ham end
for de fleste andre juridiske forfattere aa sondre mellem hvad
der historisk git er ret og hvad der teoretisk rigtig burde
være det. Og med objektivitetens ærlighet blander han ikke
egne formodninger ind i hvad der virkelig er fastslaat, og
gaar forbi de spørsmaal han ikke mener sig aa kunne magte.
Da Stang konkurrerte med Gjelsvik var hans avhandling
fuldfærdig og spinkel. Gjelsviks derimot var muligvis som
der blev sagt en «vildfarelse» fra først til sidst. Men den
gnistret av begavelse og gav rike løfter. Gjelsvik har imid
lertid neppe holdt hvad han lovet, mens Stang har holdt
hvad han ikke lovet. Helt til det sidste da hans lille for
træffelige «Innleiding» har git nye løfter er Gjelsvik gaat
op i sprog. Han er blit verdenskjendt, ikke ved nogen juri
disk teori, men ved aa uttale at han heller læste Ibsen paa
tysk end paa originalsproget. Jeg kjender ikke de tyske
Ibsenoversættelser godt nok til aa ha nogen mening herom.
Sikkert er det imidlertid, at Gjelsvik bør læses paa tysk.
Hans sprogføring er utvilsomt klarest i den del han har
skrevet av verket «Die Union zwischen Norwegen und
Schweden». Og Stang har skjønt han har tat mindre del
i sprogkampen end de fleste norske politikere ntrettet
mere for norsk sprog end maalhøvdingen Gjelsvik. Og vel
er Gjelsvik den radikale av de to, men Stang er den av dem
som har virket mest revolutionerende i norsk retsvidenskap.
Tidligere har norsk jns været en formalvidenskap og paa
samme tid hat en uformelig form. Stang har søkt aa omdanne
den til en realvidenskap og samtidig aa skape den en natur
lig form. Den første av disse to opgaver har han endnu
ikke helt magtet. Han sier seiv i «Formueretten» at dette
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
