Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. II. Fredrik Stang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
sin pläds i det parti, som har hat ham til fører. Det er ikke
saa let at svare paa. For politikeren Fredrik Stang rummer
en ikke liten motsætning i sit eget indre. Ved mægtige slegts
baand, ved opdragelse og omgivelser er han sterkt knyttet til
den konservative politik. Men hans følsomme og mottage
lige sind ligger aapent mot de radikale tanker og faar stadig
tilsig fra dem. Denne motsætning gir spændvidde for en
utvikling. Men den som seiv er i utvikling er ikke altid den
bedste til aa lede andre. Og svingende mellem de to poler
i sin egen politiske karakter har han derfor som partileder
ofte vaklet frem og tilbake. Derfor vilde han i 1906 skape
et nyt «virkelig høire», som skulde løfte de gamle konserva
tive traditioner, mens han siden var med paa alliansen med
de frisindede, fordi han instinktivt frygtet for, at det «virke
lige høire» skulde ligge ham seiv for fjernt. Derfor fik han
den vanskjæbne aa bli en liberal fører for et konservativt
parti. Og derfor kom han til aa savne den kraft som gjøl
en skikkelse som Castberg saa seierssikker. Politikeren Fre
drik Stang er endnu splidagtig med sig seiv. Derfor længter
han altid tilbake til videnskapen nåar han staar oppe i poli
tikken. Ikke fordi han frygter sine motstandere. Men fordi
han frygter sig seiv.
Denne følelse var sikkert den inderste grund til at han
i 1909 vendte tilbake til sin formueret efter som formand i
det konservative centralstyre aa ha ledet sit parti til en av
dets meget faa valgseire. Og en erkjendelse av at han endnu
vilde passe bedst som souschef under en kraftig fører, var
vistnok det übevisste personlige motiv til at han i 1912 fandt
sig i aa la sig bruke som justisminister av en mand som han
ikke beundret og ikke sympatiserte med.
Sammenstillingen Bratlie—Stang var da ogsaa tilsyne
ladende sterk. Bratlie skulde virke ved sin kraft, Stang ved
sin ridderlighet. Bratlie skulde imponere de mandlige væl
gere ved sit firskaarne mod, Stang skulde vinde de kvindelige
ved sin noble elskværdighet.
Og dog viste ministeriet Bratlie—Stang sig aa være en av
historiens feiltagelser. Ingen av de to førere var den mand
stillingen krævet. Hvad det dengang gjaldt for høire var aa
redde de næsten helt tapte principper, aa slaa et slag for par
tiets ideelle berettigelse. Derved hadde det ialfald faat en
620
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
