Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Hytte-Sjur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa Ulvig.
lig meget fisk, saa der laa støt folk, mest fra nordbygden paa
den andre siden fjeldet. Men en dag utpaa vaarparten var
der kommen to fremmedkarer gaaende, og saa hadde de git
sig til at være der hele sommeren. De andre syntes baade
saa og saa om det; men ingen sa noget, især fordi den ene
fremmedkaren var slik en urimelig lystig fant, fuld av skrø
ner og narrestreker. Og det trængtes vel, for den anden var
ikke av dem som forsnakket sig. Han kunde gaa fra mor
gen til kveld omtrent uten at det knat i ham. Ikke var han
stort sammen med de andre heller; han holdt sig mest for
sig seiv, rodde langt væk nåar de fisket, og drev iblandt med
at være borte flere dage itræk efter fugl. Da blev det stun
dom sagt ved peisen mellem de andre at han sagtens maatte
æte rypen som hun var, baade med fjær og alting, for nogen
anden mat visste ikke de av han hadde med sig. Ellers
var han en staut kar at se til, større og vakrere end de fleste
og av svære kræfter.
Kameraten fortalte om ham engang han var borte slik,
at han ikke altid hadde været saa faamælt. De var fra samme
bygd, og Nils var kjendt baade fra vaakenætterne1 og ellers
som den sprækeste danser og bedste arbeidskar ; det ord gik
at det ikke blev langsomt i det laget hvor han kom. Enhver
kan vite han var paa tale i jenteflokken, og der var sagtens
nok at vælge mellem. Men da stunden kom for ham, tok
han sig ut den allerstyggeste, ja saa litet hadde hun faat av
Vorherre paa den maaten, at hele bygden undredes og ikke
rigtig skjønte hvad meningen skulde være med dette. Hadde
hun endda hat skillinger. Men dem var hun fri for. Faren
sat nok med gaard, det var sandt; men det var akkurat saa
vidt han kunde klare sig igjennem med den og. Folk fik
snart mer at forundre sig over. For det spurtes at Nils var
blit vist bort med smædelige ord, første gang han gik hjem
til hende, og seiv blev hun gjætet slik at de aldrig träffes,
ikke engang ved kirken. Ja, det var mest utrolig, nåar en
kom ihu hende. Forældrene maatte jo bare takke og vel
signe, hvis der da ellers ikke var noget at si paa den som
1 Vaakenætter: de nætter hvor bygdens ungdom samledes til dans, som
regel uten spor av traktement. Da man i den tid ikke hadde forsamlings
lokaler av nogen art, var en ny opført stuebygning, meget ofte kun halvveis
indredet, en kjærkommen anledning til at faa istand vaakenat.
640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
