Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skuespil. (tøy
«haarvand». Maalsaken, kvindesaken og kirkefolkets dømme
syke faar ogsaa gaa igjennem. Nils Kjær er ute som politi
ker, og han sparer ikke sine motstandere.
Feilen er bare, at han vil gjøre det næsten for grundig
av med dem. Det er vittig tænkt, at Celius tilslut blir styr
tet av sin egen frue, den greie og friske fru Lavinia, som
byens udemagogiske elementer i al stilhet samler sig om og
faar valgt. Celius har været en av kvindesakens vældigste for
kjæmpere; og han, den lureste av alle taktikere, falder der
for nu, meget mot sin vilje, for sin idé.
Men hele konflikten, som skulde føre til dette raske lille
resultat, er for langt utspundet. Der er tat for mange ting
og for mange personer med. Og Kjærs meninger om sine
mennesker er mere levende end menneskene seiv. Det er
litt for rigtig, nåar en av digterens forbundsfæller i boken
sier om Celius, at han er av bare papir. Saa grotesk og
urealistik kunde satiren naturligvis være fonnet, at en slik
papirhelt vilde virke. I sin fuldstændig fantastiske farce
«De Constitutionelle» har Wergeland faat det til. Men i en
moderne virkelighetsskildring, som holder sig til jorden, blir
det unaturlige farlig. Nils Kjær lokker tilslut en bitte liten
sjæl ut av sin stortingsmand : alt, han nu indeholder som sit
eget, er glæden ved at sitte paa stortinget: «... dette: at
gaa ut og komme ind ganske simpelt og selvfølgelig og sætte
sig ned og høre, eller ikke høre, og blade i dokumenter og
læse, eller ikke læse, og vide hele tiden med usvigelig selv
bevissthet at hvad jeg gjør eller ikke gjør, er betydningsfuldt
•, . det overgaar alt. Det er livet i potens». Men det er
saa altfor faa slike glimt, vi faar indenfor alle Celius’s papir
talemaater; det blir for litet til at belive en hel karakterskil
dring. Men der er saa meget vid og saa mange rammende
ting i «Det lykkelige valg», at skuespillet maa kunne virke
fra scenen, hvis det blev befriet for en god del av sin
tyngende grundighet og gjort lettere og mere fantastisk i sin
komik.
Ogsaa Hans E. Kincks nye skuespil «Paa Ekre’rnes gaard»
stiller sig satirisk overfor norsk politik. Men det er paa en
mere indvendig og formummet maate. Det er ikke politikken
i sig seiv, som interesserer Kinck; han bruker den bare
som en syre at etse menneskene med, for at se hvad de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
