Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skuespil.
lig og übøielig syn. I behandlingen av det politiske, av den enkel
tes forhold til de mange, til offentligheten, er der ypperlige be
merkninger, som kaster satirisk lys over samme emner, som Hei
bergs og Kjærs bøker ogsaa behandler. Men formen hos
Kinck er vanskelig; man maa arbeide sig ind i hans bok.
Grunden er, at han vil gi saa umaadelig meget: ikke bare
menneskeskildringen i al sin egthet, men ogsaa digterens
psykologiske teori om hvad der ligger bak hændelserne.
Han er saa ræd for at bli misforstaat, at han av lutler for
klaringer staar i fare for ikke at bli forstaat.
Det behøver Bjarne Eide ikke at være ræd for med sit
nye lystspil «Den sterke mand». Der er alting saa oplagt
og tydelig som i en gammeldags maskekomedie. Ogsaa
Bjarne Eide har en offentlig mand, han vil hudflette ; Hans
Krafft er politiker og redaktør, og han er saa grovt og frækt
uhæderlig, som det kan tænkes. Eide gjør egentlig ikke
noget forsøk paa at vise nogen indre forbindelse mellem hans
virksomhet og hans karakter; han gaar snarere ut fra som
en almensætning, at redaktörer er kjeltringer. Av krænket
forfængelighet, og litt av krænket kjærlighet, gjør Krafft ond
skapsfuldt jagt paa en fin og god dame, som har avslaat hans
frieri. Skuespillet gaar særlig ut paa at vise forfølgelsens og
bakvaskelsens teknik: ved personlige smigrerier og løgnag
lige beskyldninger faar Krafft lokket alle fruens venner over
paa sin side. Der er et vist burlesk humør i boken; men
menneskeskildringen er for tør og usammensat og vennerne
for lette at lure, til at det hele kan virke morsomt. Det er
mulig, at et rigtig løssluppent farcespil kunde sætte mere liv
i figurerne. Men forfatteren har git sig seiv altfor let spil
til at satiren kan virke videre rammende.
Et ganske anderledes umiddelbart og lystig humør er
der over Herman Wildenveys lille komedie «Lys överland».
Der er overdrivelser og løshet i scenegangen og karakterskil
dringen; men menneskene i komedien lever allikevel, og
de snakker et sprog, som nok er Wildenveys i sine gratiøst
lunefulde slyngninger, men som samtidig falder naturlig og
særpræget for liver av personerne. Der er noget bedaarende
ungdommelig over denne lille næsevise og lystige komedie,
som ellers handler om temmelig triste emner.
Det er ungdomsbladet «Sommersol»s sørgelige dødskamp,
649
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
