Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - François-Poncet: Den franske ungdom nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Francois-Poncet.
skap, socialisme, disse begreper spøkte altid i vore hjer
ner. Men om søndagen, naar det gjaldt at beseire en mot
stander ved at anspænde alle sine kræfter, eller naar vi styr
tet mot maallinjen med den lille ovale ball og det vilde øn
ske om at naa frem, koste hvad det koste vilde, da
forsvandt disse idéer, og vi lærte kraftens moral under spark
og støt.»
En anden uttaler: «Idrætslekene, som blomstrer op igjen
i Frankrike, gir os det første middel til at forbruke vort over
skud av livskraft. Vi kaster os rasende over fotball og cykkel
ridning. Vi pleier vore muskler, og vi er stolte av dem, mens
de som er ti aar ældre neppe gad foragte dem. Sansen for
sport nærmer os til angelsakserne. Vi paaskjønner deres dri
stighet, deres energi. Vi vil i det mindste naa likesaa langt
som de. I alle forhold søker vi at lægge for dagen vilje
og karakterstyrke.»
Enten nu sporten har været den nye generations væsent
ligste opdrager eller ikke, enten den øver nogen indfly
delse paa følelseslivet og tænkemaaten eller ikke, sikkert
er det at nutidens ungdom ingen sympati har for intellektua
lismen, den er avgiort og næsten helt ut en motstander av
den. Den kan tinde at Taine er interessant, at Renan betar,
men den følger dem ikke. Dens lærere er snarere Bergson
og Maurice Barrés. Den knæler ikke for intelligensens ogviden
skapens gudebillede ; den betragter dem likefrem som kamp
midler. Den lytter til hjertets spontane stemme som gir den
dens faste overbevisning. Den analyserer ikke; den disseke
rer ikke ; den søker ikke at fremelske hos sig tvilen og mis
troen. Hvad den fremfor alt stræber efter, er de praktiske
maal, sikkerheten, den personlige erfaring som er farlig, men
dog i pakt med livet. Den hungrer efter virkelighet, ikke ef
ter debatter og diskussioner. Den underkaster sig med glæde
regler, den bøier sig for traditionen, fordi de yder den en
hjælp i livet, er en drivkraft til handling. Det som lokker den
er særlig de praktiske livsstillinger ; den tragter ikke mer som
før efter embedsmandens fredelige liv med fritid til at filoso
fere ; den higer ikke mere mot statstjenesten ; den søker mere
til handels- og industriskolerne. Endog de som vier sig til stu
dierne, finder i sin tænkning argumenter til handlingens pris.
For Auguste Comte og Taine foretrækker de Bergson eller de
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
