Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - François-Poncet: Den franske ungdom nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frangois-Poncet.
eismes tradition og bevidner den sin varme beundring. Aga
thon, et pseudonym for to unge forfattere, viker i sini bok om
nutidens ungdom ikke tilbake for at forkynde en katolsk re
næssanse hos det nye slegtled. Gaston Riou, forfatteren av bo
ken «Aux écoutes de la France qui vient», tror, ogsaa han,
at kunne konstatere en naturlig sans og et virkelig behov for re
ligion; men han bestræber sig for at vise at protestantismen
vil kunne tilfredsstille dette religiøse behov meget sikrere end
katolicismen som den nuværende kirke gjør det vanskelig for
et moderne sind og en moderne sjæl at slutte sig til.
Det staar for mig som sikkert at positivismen ikke mer
har nogen indflydelse paa den dannede ungdom, om den end
fortsætter at utbrede sig blandt folket, og at den nyvakte sans
for religionen vinder terræng blandt borgerklassens unge. Men
jeg skal ikke kunne si hvor langt denne interesse gaar, og
om det dreier sig om religion eller bare om religiøsitet. Sym
patien for religion kan meget nærme sig religion uten at gaa
over i den, likesom en polygon hvis sider fordobles i det
uendelige aldrig blir en cirkel. Omvendelserne er, trods alt,
sjelden forekommende tilfælde, og det er kanske endnu for
tidlig med sikkerhet at si at der i Frankrike forberedes en
troens tid. Hvad der er utvilsomt og allerede i sig selv me
get betydningsfuldt, det er at antiklerikalismen for nutidens ung
dom ikke længer er gienstand for andet end latter og foragt. Den
tid er forbi da Quartier Latin gjenlød av skriket: «Ned med
prestekalotten!» Den som gaar til messe søker ikke at skjule
det ; hans kamerater ser ikke mer deri som før et tegn paa
intellektuel svækkelse. Der er hos ungdommen trængt igjen
nem en liberal synsmaate som man maa ønske vilde utbrede
sig over hele landet. Videnskapsmænds arbeider, f. eks. Poin
carés, filosofers som Emile Boutroux’s eller Henri Bergsons,
har ført videnskapen og dyrkelsen av videnskapen tilbake in
den sine grænser; de har vist at metafysikens og religionens
omraade var likesaa vidt som videnskapens, likesaa værdig
en undersøkelse. Nutildags vilde det bli anset som bevis
paa ringe intelligens at angripe religionen og spotte den ; og
jeg tror de er sande disse linjer der er skrevet av en av de
unge som «Revue Hedomadaire» har interviewet: «Jakobiner
aandens hæslighet, feighet og især dens taapelighet har dre
vet vor generation bort fra likegyldigheten for religiøse spørs-
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
