Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexiko i revolution.
herjinger, hvis de ikke passer paa, og efter B—98—9 om aftenen
er gaterne som utdøde.
I lavlandet raser tyfus og malaria, ja seiv gul feber. Dér
er jo baade varme og sumper nok til at tilfredsstille seiv den
mest fordringsfulde moskito, og ute paa landet og i skogene
er der ikke alene giftslanger og flere tigerarter, men skor
pioner og taranteller har den fra vort hjemmekjære vægge
tøi ikke ukjendte, men generende skik at krype op paa lofter
og la sig falde ned i sengen til den sovende. Og de arbei
dende klassers kaar i Mexiko er ikke saadanne, at de skulde
gi dem nogen synderlig motstandskraft mot sygdom og død.
Nede i la tierra caliente bor folket i aapne bambushytter, det
er i hvert fald luftig, seiv om det ikke er renslig. Men
ellers bor de indfødte i hytter opført av solbakte mursten
uten vinduer og med en lav dør, som skal yde baade luft
og lys til familien. Derfor lever familien da ogsaa saavidt
som mulig utendørs. Hver morgen ser man husmoren
paa dørterskelen med mindre sirlige hænder male paa en
kvern, som maaske har tilhørt Montezumas grandtante, det
for dagens behov nødvendige maismel, elte det til en mindre
appetitlig deig og bake de seige «tortillas», som sammen
med «frijoles» bønner bakt i fett utgjør og fra Arilds
tid har utgjort de fattige mexikaneres beskedne raenu. Skulde
familien ha et par centavos at undvære, saa anbringes de
ufortøvet i agavebrændevin, den giftige «pulque», som sam
men med de hjemmeiavede cigaretter utgjør staklernes ene
ste livsnydelse. Drikkevandet er altid skiddent og hyppig be
fængt med tyfusbaciller. Intet under, at dødelighetsprocenten
er uforholdsmæssig høi, seiv om der tilfældigvis ikke er revo
lution i landet.
Mexiko er et land, hvor rigdom av enhver art likefrem
vælder op av jorden som naturens frivillige gaver til menne
skene. Og landets egne sønner hadde vænnet sig til at nøies
med disse frivillige ydelser i en saadan grad, at man knapt
kunde tale om en mexikansk produktion, indtil utlændin
gerne kom ind i landet. Det er for utenlandske penger, at
jernbaner, elektriske sporvogner og kraftstationer, at miner
og fabrikker, at vandingsanlæg og havner er blit anlagt.
I Mexiko fandtes indtil da ingen mellemstand. Der fandtes
kun godseiere, hvis besiddelser undertiden var like saa store
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
