Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexiko i revolution.
merket jo saa forbandet godt, hvor dyrt livet var blit. Men
mexikanerne merket det ogsaa, og de var saa utaknemlige
mot Diaz, at de tænkte, at et fremskridt, hvis bitre enesle
frugt for det store brede folk var hungersnød, et saadant
fremskridt vilde de heller være foruten.
De mexikanske byer har fint asfalterte gater med elektrisk
lys og elektriske sporvogner. Der er overalt gode, hyggelige
restauranter, og komfortable hoteller under fransk, italiensk
eller især amerikansk ledelse findes overalt. Hovedgaternes
butikker straaler med alle de gjenstande, som den mest for
finede luksus kan ønske sig, og fra de store byer fører spe
cielle automobilveier ut i landet. Hovedstaden Mexiko er for
bundet med det hendvende Cuernavajo ved en saadan vei,
og indtil revolutionen för der hver dag en ustanselig strøm
av disse kjøretøier med sit indhold av nysgjerrige turister
eller undersætsige mexikanere med fete senoras og mørk
øiede senoritas frem og tilbake mellem de to byer. Men
alt dette var ikke for de usselige peones, som dannet landets
underklasse. For dem betød Diaz’ regimente kun færre og
mindre tortillas, for dem betød det et legalisert tyveri av
deres jord, betød det slaveri og trucksystem paa godseiernes og
de rike fremmedes uendelige besiddelser, med den nistrengede
kat som straf for den ringeste virkelige eller formodede för
seelse, og en kule eller to gjennem kroppen, hvis de forsøkte
at flygte fra al uretten. Dem tilhørte ikke de elegante auto
mobiler, som hensynsløst vilde kjøre avsted over deres søn
derslaatte lemmer, hvis de ikke hurtig nok kom avveien.
Deres eneste glæde av alt fremskridtet bestod i hvis de til
fældigvis skulde ha et par centavos i lommen at sætte sig
op i de skrækkelige tredje klasses jernbanevogner og uten
maal og med la sig kjøre saa langt ut i landet som deres
kapitaler tillot det, mens kone og børn fortvilet og skrikende
løp ved siden av toget for at bevæge forsørgeren til at avstaa
fra denne eiendommelige, men for deres stakkels sultne maver
høist skjæbnesvangre adspredelse. Men det vil være nødven
dig at beskrive litt mere detaljert, hvorledes alt dette har
utviklet sig.
Hvorfra Mexikos urindbyggere stammer, er et spørsmaal
hyllet i et uigjennemtrængelig forhistorisk mørke. Men paa
en eller anden maate maa aztekerne i alle tilfælde ha faat
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
