Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
gjældende stat, og overfor slike liberale kjøpere kunde guver
nøren dog ikke vise sig smaalig ved fastsættelsen av den aar
lige avgift. Tusener av kvadratkilometer med de derpaa
boende arbeidere solgtes til spanske haciendados eller ameri
kanske landcompanies. I territoriet California Baja eies
70 procent av jorden av saadanne landcompanies, mens der
i staten Morelos, hvor banditten Zapata holder til, før revo
lutionen var 28 godseiere, som eide al jorden. Zapata har
imidlertid gjort en brat ende paa herligheten; han satte ganske
simpelt godseierne paa porten og lot enhver mand ta saa
meget jord, som han vilde dyrke.
Særlig i de utstrakte nordlige stater er det dog, at man
linder de aldeles uhyre godser. General Luiz Terraza eier
der en liten eiendom paa 15—16 millioner acres, nøie vet
han det ikke. Og hans søn var guvernør, saa alt gik i den
bedste forstaaelse. Jorden kunde maaske dyrkes bedre og
producere mere, men det gjør ikke heller hr. generalen noget;
han skal ikke svare mere end den almindelige landskat, som
er 5 centavos pr. hektar, og alle de andre godseiere, som tæl
ler sine acres i millioner, er ikke mere besværet av skatter.
Intet under at 70000 haciendados og landcompanies eier en
million kvadratkilometer av Mexikos jord til en samlet værdi
av 258 mill. dollars, mens kun 400 000 kvadratkilometer til
en værdi av 360 millioner dollars er utstykket i mellemstore og
smaa jordbruk ; resten er statsjord eller skog, sjø og bjergtopper.
Men Diaz lot det ikke forbli dermed. Saalænge smaa
bønderne bestandig besad tre kvadrat-leages fællesjord, kunde
de vedlikeholde en liten bitte smule økonomisk selvstæn
dighet, kunde delvis unddrage sig det absolute slaveri, i
hvilket deres lidelsesfæller paa de store haciendas blev holdt.
Som et led i de store «jordreform»love utkom der da en
lov, ved hvilken bøndernes fællesjord reduceredes fra tre til
én kvadrat-league pr. landsby. De to kvadrat-leagues fra
toges dem uten videre, og korrumperte guvernörer solgte
dem hurtigst mulig til godseiere og landcompanies. Men
værre endnu var paabudet, at enhver kunde opta jord, hvor
til brukeren ikke kunde opvise lovlig adkomst. Hvilken in
dianer kunde producere lovlig adkomst? Overalt stjal gods
eierne de fattige bønders jord, og det ’nyttet disse kun litet,
at de kunde fremvise baade tyve og tredive aars skattekvitte-
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
