Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joh. Flintoe og norsk romantik.
og farvelagte serie av norske prospekter, malt 1780—1790 og
stukket av J. J. G. Haas og H. A. Gro sch altsaa helt
og holdent danske kunstneres arbeider. Det var prospek
ter av byer og herregaarder, sagbruk og jernverker eller av
effektfulde utsigter i nærheten og helst med rikelig tilgift av
fosser og tjeld. Av den nyvakte interesse for Norge i 18de
aarh.s slutning, som Rousseau’s naturevangelium førte med
sig, var disse billeder det første utslag i malerkunst. De er
typiske for sin tid og dens mange «pittoreske reiser». I sin
længsel efter fjerne og merkelige egne og vild natur indskræn
ket man sig til flygtige turistbesøk i en ikke altfor lang av
stand fra byerne. Og hvad eier overhodet disse billeder av
personlig følelse og levende natursans? Man valgte disse
norske utsigter og fjeldknauser og fosser fordi de virket nyt
og friskt, og l’ancien regimes nervøse og verdenstrætte
sind følte en egen vellyst ved at sværme i denne kjæmpe
natur. Men til billedbruk var det allikevel umulig at la være
at pudse og arrangere den efter rokokoens akademirecept
nøiagtig som paa en teaterscene: forgrunden sterkt iøinesprin
gende i form av klipper, trær o. lign. og holdt sterkt i skygge,
foråt hovedmotivet i mellemgrund ved et slags kunstig effekt
lys kan fremhæves desto bedre. Der savnes hverken smak
eller god billedvirkning, men ethvert studium og al dypere
karakteristik er utelukket.
Inden de grænser, som her er trukket op, vedblev norsk
landskapsskildring at bevæge sig like til 1830. Videre naadde
ingen av den følgende tids norske prospektmalere. Virkelig
naturfølelse har ingen av dem kjendt. Hvad de frembragte,
var by- og gaards-prospekter av rent topografisk karakter og
holdt inden 18de aarh.s sirlige dekorative former. Der er
«Miniateur-Tegnemester» J. F. L. Dreier (1775—1833) med
sine fotografisk detaljerte, sikre og smakfulde, men tempera
mentsblottede prospekter fra Bergen og andre landsdele. Av
ganske samme art, bare mindre dygtige er prospekter av
trondhjemsmalerne M. F. Dalager (1769—1843), M. A. Dal
ager (1797—1837), Joh. Aas (1774—1830) og J. F. Rosen
vinge (1804—1827) samt fredrikshaldsmaleren F. Gj øs (f ca.
1850). Deres bybilleder kan være nette og smakfulde, men
de er Mottet for ethvert pust av naturfølelse. Det norske
landskap var endnu ikke opdaget.
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
