Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. Schnitler.
og officerer, studenter og skrivere er alle like ensformig støpt
over samme latinske læst. Overfor det trauste og skrytende
ideal, man hadde laget sig av bonden, stiller Steffens «den
mægtige, tause smerte» som det dypeste hos den norske
bonde, og mot den evige tilfredshet med noget engang vun
det Norges frihet og herlighet sætter han den roman
tiske længsel, smerten og den anelsesfulde utvikling.
Slik tok tilstanden i Norge sig ut for en moderne aand
like indtil den Wergeland-Welhavenske brytning satte ind i
1830-aarene. Et interessant tankeeksperiment er det at føre
stille sig, hvilke folger det kunde ha faat for norsk aandsliv,
for landets religiøse og politiske tilstande, hvis virkelig
slik som det var tale om Steffens, Sibbern og Grundtvig,
lederne av den nye retning var blit kaldt til det nye uni
versitet i Kristiania. Hele vor historie i 19de aarhundrede
kunde være kommet til at ta et andet løp, om den roman
tiske strømning var blit ledet ind over landet og hadde faat
magt paa et saa tidlig tidspunkt. For det er rationalismen,
som forklarer hele den politiske kamp, som fuldstændig fyldte
landet til henimot 1840.
I de første gjæringsaar, mens alt det nye i Danmark
kjæmpet og tok form, da Oehlenschläger og Grundtvig sendte
ut sine første arbeider, var Flintoe en 24 aars ung mand.
Han er født i Kjøbenhavn 1786. Faren var fra Hurum,
moren var dansk. Han var i lære hos malermester Peder
Faxøe, en søkt dekorationsmaler og samtidig portrætmaler i
Jens Juels virtuosmæssige stil. I 1802—03 gik han paa kunst
akademiet for at utdanne sig til teater- og dekorationsmaler
og hadde en hel del arbeide hos forskjellige mestre. Han
fortæller i sine selvbiografiske optegnelser, at hans læretid
var forbi 1805. Men akademiets dagbok viser, at 10de april
1810 er der indievert «Mesterstykke af Malersvend Johannes
Flintoe, et Malerie, samt en marmoreret Plade». At en mand
med hans talent og interesser ogsaa efterhaanden har søkt at
utvikle sine evner i landskaps-, figur- og portrætmaleriet, er
vel utvilsomt. Seiv fortæller han intet om sine lærere eller for
billeder, men dekan sikkert søkes blandtakademiprofessorerne.
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
