Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joh. Flintoe og norsk romantik.
samtid i sin sans for folkelivet seiv om han ogsaa her
ydet langt betydeligere ting end nogen før ham. Odelsbonde
sværmeriet var jo likesom braaket om det «klippefaste gamle
Norge» velkjendt siden 18de aarhundrede. Det var lettere
tilgjængelige værdier end naturskjønhet. Og skildring av
folkeliv og folkedragter findes i stor utstrækning i rationalist
presternes talrike bygdebeskrivelser fra 1700-tallet. Nordmands
dalen ved Fredensborg slot og Senns og Dr ei ers verk
«Norske Nationale Klædedragter» (Kbhvn. 1812—1815) var
bevægelsens første kunstneriske utslag. Like fra sine tidligste
reiser har Flintoe hat aapent øie baade for dragterne og for
bønders liv og skik. Før var der tegnet folkedragter. Flintoe
tok som den første skridtet til virkelig dramatisk folkelivsbillede.
Han dyrket slike motiver 20 aar før Tidemand, som ellers
gaar for at ha grundlagt det norske folkelivsbillede. Baade
liv og en viss karakter har Flintoes billeder, men samtidig
selvsagt en bismak av etnografi, som den kostumerte bonde
fremstilling da ogsaa senere under mere utviklede forhold be
holdt like ned til Erik Werenskiolds tid. Forøvrig var det
ikke bare det søndagsklædte folkeliv rundt i dalene, vor
mand hadde øie for. Han eide et sterkt og overordentlig
humoristisk blik for folkets jevne liv paa landeveien og i byens
gater netop bondeidyllens motsætning, realismen og altid
krydret med en anekdotisk spids. Ogsaa denne side hos ham
som han i Norge staar helt alene med virker som et
umiskjendelig dansk drag. Utstillingen viser ikke noget av
dette, men flere slike arbeider er gjengit i X. Colletfs
«Gamle Christianiabilleder» (2den utg). Særlig har minderne
fra mange aars reiseliv med dåtidens primitive komfort git
sig et likesaa fornøielig som for hans altid irritable sind
karakteristiskt utslag i hans «Scener af Beiselivet i Norge» med
tekst i vergilske vers av Mauritz Hansen (Kra. 1838—40).
Selvsagt øiner man let primitive træk hos Flintoe. Endnu
er det væsentlig det effektfulde Norge, som fængsler, «turist
naturen». Baade 1835 i Kjøbenhavn og 1845 i Kristiania
var en stor række av de foreliggende «Norske Prospecter»
utstillet som kosmo r a m a til at sees ved aftenlys gjen
nem seglas og ordnet topografisk fra «Aggershuus Stift»
med 5, Kristiansands med 3, Bergens med 18, Trondhjems
stift med 2 billeder og tilslut en lappeleir fra Karasjok, oplyst
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
