Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Stang: Prostitutionen i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prostitutionen i Kristiania.
advokat Getz’s ledelse, og denne utarbeidet utkast med mo
tiver til den almindelige borgerlige straffelov, lov om løs
gjængeri og drukkenskap og lov til motarbeidelse av offent
lig usedelighet og venerisk smitte. De to første utkast blev
ophøiet til lov henholdsvis 22. mai 1902 og 31. mai 1900,
mens det sidste utkast aldrig naadde frem til at bli vedtat
av Stortinget. Getz’s motiver til disse lovutkast er overmaade
lærerike og er skrevet med grundig kjendskap til emnet og et
vidt samfundsmæssig syn.
Vor nye straffelov har fuldstændig opgit at straffe den
erhvervsmæssige usedelighet som saadan. Derimot søker den
ved forskjellige straffebud at beskytte kvinderne og særlig de
mindreaarige mot at lokkes eller tvinges ind i prostitutionen
og mot at fastholdes i den. Den straffer ogsaa den, som i
vindesyk hensigt fremmer andres utugt eller utnytter denne
i vindesykt øiemed. Dermed rammer den bordelvæsen og
rufferi, zuhaltervæsen og anden form for utbytting av pro
stitutionen.
Den prostituerte seiv straffes bare, nåar hun utsætter
andre for venerisk smitte, og nåar hun offentlig indbyder til
utugt. Denne bestemmelse sigter til at ramme gateprostitu
tionen og holde vore gater fri for denne.
Vor løsgjængerlov rammer ikke direkte de prostituerte
og kjender heller ingen straf mot de «helyrkesprostituerte».
Efter lovens § 4 straffes den, som hengir sig til lediggang
«under saadanne forhold, at der er grund til at anta, at han
til sedvane helt eller delvis ernærer sig ved strafbare hand–
linger», og saadanne personer kan hensættes i tvangsarbeids
anstalt i 3—6 aar. Denne bestemmelse kan efter Høiesterets
fortolkning av den brukes ogsaa mot prostituerte, nåar de
forbryder sig mot den nævnte bestemmelse om offentlig op
fordring til utugt. De rene gatepiker kan altsaa rammes av
loven og anbringes i tvangsarbeidsanstalt, og det uten hensyn
til om de er «helyrkesprostituerte» eller ikke. 1 Det er nok,
at de helt eller delvis ernærer sig ved strafbare handlinger.
1 I Sverige foreligger der forslag, om at anvende løsgjængerlovgivningen
mot de saakaldte «helyrkesprostituerte». Efter at dette er sat, er der i Norge
fremsat kgl. proposition til forandring av løsgjængerloven, hvorved denne kan
brukes ogsaa mot dem, som «helt eller delvis ernærer sig ved egen eller andres
utugt». Herom er der dog dissens saavel blandt de tilkaldte saklwndige som
i regjeringen.
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
