Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
ring, som seiv har besørget denslags sendinger, saa har ial
fald den japanske utenriksminister uttalt sig om det mexi
kanske spørsmaal paa en saadan maate, at alle og enhver
maatte forståa, at de vilde ikke bli hindret av den. Dette har
vakt tillive den amerikanske frygt for en japansk-mexikansk
alliance, hvis første utslag skulde bli, at Mexico overlot Japan
en havn paa vestkysten. Desuten ligger jo nu den fare nær
forhaanden, at Japan søker at beskjæftige Staterne i Mexico
for derved i fred at kunne besætte Hawaii og Pllippinerne. Noget
saadant kunde de listige øboere imidlertid ikke tænke paa,
medmindre de kunde regne paa, at England vilde indta en
uvenlig holdning overfor Staterne. Og derfor er det paa den
anden side om at gjøre for disse, at forsone England.
Den nordamerikanske politik overfor Mexico har forøvrig
berøvet Staterne den sidste rest av sympati hos de andre
latinske republikker i Amerika. Dette er bare den naturlige følge
av den utvidelse av Monroe-doktrinen, som Staterne har søkt
at praktisere overfor Mexico, Haiti og andre. Ved denne
utvidelse har Staterne villet gaa over fra at være beskytter
til at bli formynder for sine latinske søstre. Men disse, og
særlig det store sydamerikanske A. B. C. Argentina, Bra
silien og Chile —, anser sig at være vokset fra noget for
mynderskap. Og dertil kommer, at grundsætningerne for
Monroe-doktrinen, at landene i Nord- og Sydamerika skulde
være knyttet sammen ved fællesskap i institutioner, naturlige
sympatier og geografisk beliggenhet, aldrig har været andet
end en teoretisk konstruktion. Veien mellem New York og
de vigtigste sydamerikanske byer er længere end mellem disse
og Sydeuropa, og den ordinære rute fra San Francisco til
Valparaiso er længere end den fra Valparaiso til London.
Heri ligger en forklaring til, at praktisk talt alle Sydamerikas
utenlandske handelsförbindelser gaar til Europa. Og med
handelsforbindelserne gaar sympatierne, som jo desuten del
vis har sin naturlige forklaring i slegtskapet folkene imellem
baade med hensyn til race og religion. De naturlige baand
mellem Nordamerika og Sydamerika er derfor tynde nok.
Og det er da ikke underlig, at en arrogant holdning fra
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
