Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Vore utsigter til krig og i krig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore utsigter til krig og i krig.
aar kan bringe? Der er intet ved Torneågrænsen som tyder
paa at den kan være et naturlig maal for utvidelsestrangen
den er uheldigvis ikke engang sproggrænsen mot Finland.
I sandhet, historiens lære bringer os ikke til at se faren
for Skandinavien ved det blivende politisk-geografiske interesse
krav som Rusland som verdensmagt har til at vinde en fri
og bred basis ved Atlanterhavet i mindre truende lys. Græn
sen har været flyttet før i svære tak.
Vi har ingen grund til at tro at et nyt forsøk paa at
flytte den vil ha ringe maal. Om Rusland skred til nye
erobringer paa skandinavisk omraade, gjælder det nok ikke
bare, som storpolitikeren Jessen talte om, «en eller anden
havn ved Ishavet av tvilsomt værd», det motbevises tilstræk
kelig ved at Rusland ikke har fundet det umaken værd at
bygge jernbane til den isfri havn det allerede har ved Is
havet nær vor grænse skjønt det kan gjøres for hvad et
enkelt av de nybyggede slagskibe koster. Det vilde nok heller
ikke bli bare hele Finmarken. Der blev sikkert tat sterkere
i, saa den færdige jernbane til folkerik kyst ved Vestfjorden
kom vel indenfor grænsen. Sikker tilgang til jernmalm er
en livsbetingelse for fremtidens industriland, det vilde nok
ogsaa bli tat hensyn til, likesom til de vældige fossekræfter
i Norrland. Det blev let til skandinavisk folketap baade for
Sverige og for Norge av lignende maal som svenskerne i Fin
land og danskerne i Sønderjylland.
Det er uhyggelige tanker at beskjæftige sig med, men
man staar sig ikke paa at undervurdere farerne og i Sve
rige kan det kanske endda være flere av Sven Hedins
mening fra faa aar tilbake, at Ruslands trang til havn ved
Atlanteren gik utenom svensk omraade. Seiv har han nu
faat bedre forstaaelse.
Mens vi har fundet at de fordele England eller Tyskland
kunde ha ved at besidde omraader paa den Skandinaviske
Halvø (med Gotland) umulig kunde karakteriseres som væ
sentlige eller livsinteresser for dem, i det hele ikke var store
nok til at være værd en krig med vedkommende land, gjæl
der det altsaa likeoverfor Rusland, det eneste land halvøen
hænger sammen med geografisk, at det übestridelig kunde
opnaa store og væsentlige fordele for sin magtstilling ved be-
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
