Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Vore utsigter til krig og i krig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andi*. M. Hansen.
del den ene kunde ha av en skandinavisk havn, vilde bli
den anden til skade, at det derfor vilde ligge i den enes in
teresse at beskytte os mot den anden. Det er imidlertid
som vist usandsynlig at dette kan bli praktisk politik nåar
vort forsvar er kraftig nok til at gjøre et angrep paa vor
nøitralitet ulønsomt.
Det er videre like indlysende at saa v el England som
Tyskland vilde se sine interesser i høi grad truet
ved at Rusland vandt fre n> til en bred maritim
basis ved Atlanteren. For England, det store, gamle
kolonirike, hvis verdensmagt beror paa herredømmet over
sjøen, skulde dette gjælde som selvsagt. Like saa vel som
Tyskland kan Rusland utvikle sig til en sjømagt dets
marinebudget har allerede et aar været det største næst Eng
lands. Og med Nordnorges havner med dels sjøfolk knyttet
til Rusland ved sikker landförbindelse vilde England faa en
endnu vældigere rivals sjøfront like indpaa sig — istedenfor
langt inde i Østersjøen som kan stænges saa let ved Sund og
Belt. Fra Tyskland, den store kolonimagt i sin begyndelse,
vilde det like tydelig være i høi grad übehagelig om dets væl
dige nabo, som det staar i saa mangen interessekonflikt med,
fik frit slag utenfor Østersjøen, hvis utløp beherskes saa godt
fra Kiel. Tysklands og Englands interesser falder her fuld
stændig sammen. I det hele kan det neppe være tvil om at
det er fuldt ut i overensstem meise med sine egne
interesser nåar begge lande under den nuværende dis
kussion har uttalt sin varme sympati for et kraftig, uav
hængig Skandinavien.
Under den begyndende rivalisering efter 1899 blev Eng
land drevet ut av sin splendid isolation ind i tr ip le-e nte n
ten, i samme leir som Husland. Det er paa grundlag av dette
forhold at Sven Hedin og kanske flere svensker bygger sin
mistro til England, ja gaar saa vidt at han frygter at Eng
land skulde drive et Norge med svakt forsvar i ryggen paa
Sverige under en kamp med Rusland. Tankegangen er paa
alle punkter høist urimelig. For Norges vedkommende
vilde det jo være tydelig selvmordersk at hjælpe Rusland til
at svække Sverige eller flytte sin grænse sydover halvøem
Intet som England kunde skade os med vilde volde os saa
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
