Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det norske kongedømme i unionstiden.
tydelig under Hannibal Sehesteds statholderskap ; ti støttende
sig paa kongen, paa hæren, som han seiv organiserte, og paa
de norske stænder, som han trak frem som en motvegt mot
riksraadet, kunde Sehested øke statholderembedets myndighet
paa lensherrernes bekostning og en tid regjere Norge faktisk
uavhængig av riksraadet og de danske riksembedsmænd, ja
endog indføre en egen norsk finansforvaltning. Under Sehe
steds statholderskap førte unionskongedømmet for en kort
tid en virkelig norsk politik, og det er derfor intet tilfælde,
at tanken om kongedømmets arvelighet netop ved denne tid
atter begyndte at vinde anklang i Norge. Det var et naturlig
uttryk saavel for den voksende tillid til kongedømmet som for
den vaaknende nationale uvilje mot riksraadets valgret.
Overfor det Sehestedske statholderskaps reformer krævet
den danske adel, at Norge «uten særdeles speciel øvrighet»
skulde bli under Danmark «som et lem under krönen», og
med Sehesteds fald gled landet atter hurtig tilbake i denne
stilling. Danmarks nye nederlag overfor Sverige i 1650-aarene,
dets sønderlemmelse ved fredene i Roskilde og Kjøbenhavn
og nordmændenes seierrike kämpe i krigen la dög uhold
barheten av det gamle system klart i dagen, og med arve
rettens og enevældets indførelse 1660—61 blev det endelig opgit.
Det er gjentat indtil forslitthet, at med enevældets
indførelse faldt ogsaa Norges underordning under Danmark
væk og gav plads for begge rikers statsretslige likestilling; men
det maa betones sterkere end før, at dette ikke bare var en
teoretisk forandring i de to rikers indbyrdes stilling, den
hadde ogsaa betydningsfuld praktisk virkning: Den danske
adel mistet ved enevældets indførelse sin magt i Norge, hvad
enten denne hadde været utøvet gjennem lensherrerne, riks
embedsmændene eller riksraadet. Styrelsen centralisertes
ved ophævelsen av lensvæsenet og adskillelsen mellem den
civile og militære myndighet hos de lokale embedsmænd.
Der gjennemførtes en række reformer i administrationen,
retspleien, de økonomiske forhold, lovgivningen m. m. i til
slutning til krav, som tidligere var ;fremsat av stænderne.
Enevældets indførelse betegner saaledes et nyt vendepunkt i
unionskongedømmets stilling til nordmændene, forberedt og
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
