Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
mentet til det ganske rige Norges konservation.» Og med
begeistring lægger han til: «Hvor findes saadant et folk, som
skatter og skylder af yderste evne, underholder og derhos
gaar seiv for soldater, fremgiver til kongens tjeneste og land
sens defension baade tillands og tilvands deres kjød og blod,
deres sønner, brødre, slegt og venner uden at nyde derfor
det allerringeste.» M. a. o. det er bønderne som betaler lan
dets skatter, det er dem, som stiller hæren og underholder
den, derfor maa köngen i egen interesse holde bønderne
oppe. Dette er Gyldenløves politik, og det blev i denne tid
ogsaa unionskongedømmets. I dette forhold ligger förklarin
gen til de norske bønders store hengivenhet for enevolds
kongerne, særlig under Kristian V og Fredrik IV, som atter
tilstedte dem en omtrent übegrænset petitionsfrihet. Dette
hengivenhetsforhold var ikke, som det i almindelighet opfattes,
av en blot romantisk eller traditionsmæssig karakter, det var
en praktisk virkning av de sociale forhold i Norge i nyere
tid og av kongedømmets bondevenlige holdning.
I social henseende fortsattes nemlig under enevældet den
utvikling i aristokratisk retning, som var fremtrædende alle
rede i perioden 1536—1660. Vistnok undertrykte enevældet
alt stændervæsen; men til gjengiæld skapte det ved sin orga
nisation av förvaltningen en mægtig embedsklasse, mellem
hvis medlemmer alle offentlige funktioner fordeltes. Borger
standen som saadan traadte tilbake; men dens ledende familier
skilte sig fra de almindelige borgere som en særskilt klasse,
et handelspatriciat, som tilegnet sig stor økonomisk magt.
Disse to klasser, embedsklassen og de rike borgere, var meget
forskjellige baade med hensyn til utdannelse, interesse og
materielt velvære. Men øvrighetsmagten og rigdommen til
trak gjensidig hinanden, og desuten bandt den fælles mot
sætning til bønderne dem sammen. Sammen dannet da
embedsmændene og de rike borgere en ny herskende klasse
som utøvet et sterkt tryk paa bønderne, moralsk, kulturelt
og økonomisk, et tryk som disse ingenlunde var tilbøielig til
godvillig at bøie sig for. Saalænge bonden fandt aktiv støtte
og beskyttelse hos kongerne, holdt de sig dog i ro; men fra
Kristian VFs tid vokste embedsverkets indflydelse, og under
de uduelige konger Fredrik V og Kristian VII avløstes det
334
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
