Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Alb. Johnsen: Det norske kongedømme i unionstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Alb. Johnsen.
overhodet var mulig. Dette var klare og tydelige vidnesbyrd
om, at Norges fortsatte nationale utvikling ikke hadde nogen
ven og befordrer, men en motstander i unionskongedømmet.
Og det skulde inden den dansk-norske unions ophør vise
sig ogsaa paa et andet omraade, at unionskongedømmet
under visse forhold kunde bli ikke alene en hindring for
Norges utvikling, men en fare for dets velfærd. Dets politik
i 1807, da det valgte at gaa med Frankrike mot England,
var bestemt av hensynet til Danmark, av frygten for en
fransk invasion, hvorved Danmark, likesom Holland i 1795
og Portugal om høsten 1807, vilde blit inddraget under
Frankrikes vælde. For Norge, som ikke kunde naaes av
Frankrikes hære, var krigen med England derimot en av de
største ulykker, som kunde ramme det. Ti den frie forbin
delse med England, hovedkonsumenten av vore naturpro
dukter, var en hovedbetingelse for Norges velvære, ja, den
engelske flaates blokade truet hele vor materielle eksistens.
Det var saa langt fra, at Fredrik VI gjorde noget for at av
verge eller blot lindre denne ulykke, at han tvertimot utstedte
de mest rigorøse paabud for at opretholde en absolut av
sperring mellem Norge og England, og det var først frygten
for den voksende opposition i Norge mot denne politik,
som endelig i 1809 drev ham til at slaa ind paa en anden
linje og tillate nordmændene at ta del i licensfarten.
Allerede inden den dansk-norske unions sammenbrud i
1814 hadde unionskongedømmet saaledes paa vigtige om
raader stillet sig tvert imot nordmændenes ønsker og Norges
vigtigste landsinteresser, og en kamptilstand var indledet
mellem det og de toneangivende klasser i vort folk. Unionen
med Sverige gav Norge en i tlere henseender uavhængig
stilling, særlig en egen folkerepræsentation, men den ændret
ikke forholdet til kongedømmet i dets hovedtræk. Ti ogsaa
det nye unionskongedømme satte sig til maal at bevare og
helst øke det bestaaende fællesskap, mens Norges fortsatte
utvikling mere og mere krævet en utskiftning av dette. Saa
ledes blev den kamp, som var begyndt under den dansk
norske union, fortsat ogsaa under unionen med Sverige,
omend under andre vilkaar. Og til en begyndelse var det
ogsaa nu de høiere klasser, særlig embedsstanden, som førte
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
