Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Den sorte maaned i jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sorte maaned i jubelaaret.
kredit blev der git en lov, som gir ret til at pantsætte
fordringer, som ikke knytter sig til gjældsbrev.
[Under 2den september er moratoriet forandret derhen,
at forfaldstiden for pengeforpligtelser, stiftet i utlandet og
forfaldne inden 6te september, forlænges med to kalender
maaneder fra den oprindelige forfaldsdag, dog mindst til 6te
oktober. For forpligtelser, som forfalder i tiden mellem 7de sep
tember og 6te oktober, utsættes forfaldstiden 1 kalendermaaned.
For indlandet ophæves moratoriet undtagen for vekslers
vedkommende, og saaledes, at for veksler, forfaldne fra og
med Bde til og med 17de august, forlænges utsættelsen til 1
maaned fra fortaldstid. For veksler, som forfalder fra og
med 7de til og med 21de september, utsættes forfaldstiden i
fjorten dage.]
Til jorddyrkningsfondets forøkelse bevilgedes 1 million
kroner, uten anvisning paa, hvor pengene skulde tages fra.
Paa pengevæsenets omraade kan videre nævnes; at Stor
tinget gav bemyndigelse til en yderligere utmyntning av sølv
skillemynt for l x/a million og til i nødsfald at benytte statens
reservefond. Da dette for en væsentlig del er anbragt i
engelske, franske og tyske statspapirer, vil en realisation
derav under krigen medføre svære tap.
Ved lov eller provisorium at aapne adgang til at fast
sætte maksimalpriser er. et saa sterkt indgrep i den fri han
delsrörelse, at det alene kan forsvares ved meget ekstraordinære
forhold. Men det er en misforstaaelse at triumfere derover
som en frugt av den nyeste tids socialistiske teorier. Systemet
er kjendt helt fra den romerske keisertid. Endnu for mindre
end hundrede aar tilbake blev der i England hver uke sat
takster for brødpriser, vekslende efter kornmarkedets stilling,
og i Tyskland förekom slike takster helt ned til midten av
forrige aarhundrede. I norsk lovgivning har de hjemmel i
Norske lov 34—8, der lyder:
«De (o: borgermester og raad) skulle det saa mage, at en hver for et
skjelligt Værd kan bekommc hvis Vare, som Landets Indbyggere behov have
og bør at findis fal i Kiøbstæderne. Og skulle de aarligen i hver Kjøbstæd
om Paaske tvende av deris Middel forordne, hvilke skulle ikke allene nogle
gange om Aaret taxere og sætte Kiøbet paa ferskt Oxe-Kiød, saltet og tør Fisk,
Norsk 01 og Brød; Item gjøre en billig Taxt paa Viin, Salt og audet, intet
undertagendis, som Kiøbmænd og Haandverksfolk og andre for deris Vare og
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
