Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Den sorte maaned i jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xils Vogt.
en del ogsaa for kommende aar hvilket vel vil si, at man
har opkjøpt til underkurs det til de nævnte terminers amor
tisation fornødne antal statsobligationer i markedet.
Han oplyste videre, at finansdepartementet hadde ved
krisens begyndelse paalagt de andre departementer kun at
anvise paa statskassen det uomgjængelig nødvendige, men
samtidig, at de fleste av vore statsutgifter ved lov eller paa
anden maate er saaledes bundne, at hverken administration
eller Storting kan gjøre noget ved det. Men de utgifter, som
staar i et løsere forhold, kan enten helt strykes, begrænses
eller indtil videre utsættes.
Her foreligger der for administrationen en stor opgave,
og det vil avhænge av dens løsning, om almenheten skal
billige eller misbillige de valgte veier.
Hvad kan vi saa høste av lærdom ved denne maaneds
begivenheter?
Først og fremst, at der er to ting, som fremfor alle
andre under en kritisk situation tvinger sig frem i bevisst
heten: landets vernekraft og landets forsyning med penger
og fødevarer. Det vil neppe møte motsigelse, at paa begge
disse omraader har vi latt tingene faa skjøtte sig seiv mer
end godt og gavnlig er.
Dernæst, at vor handelsstand i videre forstand ekspor
tører og importører, fabrikker og skibsredere har en større
og vigtigere opgave at øve i samfundslivet end at være
«snyltedyr paa samfundslegemet», som en politisk kvaksalver
har kaldt dem i Norges Storting. Hvad var det, finansmini
steren i hin redegjørelse satte sin lid til: Ikke til kostbar
reformlovgivning, forbndsbevægelse, maalsak eller nogen av
de andre «store saker», som har slukt kraft og tid, men netop
til næringslivets mænd. Av deres virksomhet avhænger det,
at vi kan holde vore förbindelser utad vedlike, paa dem
beror det, om vi kan skaffe penger til ialfald delvis at dække
det «betydelige undersknd» paa statsbudgettet, som blev be
budet fra ministerbænken. Finansministeren satte sin lid,
større eller mindre, til de store eksportnæringer, til cellulose
og papirindustrien, til bergverksdriften, tii fiskeeksporten og
hermetikindustrien. Det var om de store eksportindustrier,
at hr. Castberg nylig forkyndte, at kunde de ikke bære
8-timers dagen med tre skift, saa fik de heller slutte!
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
