Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. W. Hansen: Verdenskrigen og dens aarsak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og dcns aarsak.
den konstitutionelie styrke hos en stat hvor to saa forskjel
ligartede elementer først blev knyttet sammen ved en rent
konfesionel strid og senere har ført en meget avbrutt fælles
utvikling som stat. Det saa ofte fremkomne forslag om Bel
giens deling synes at ha adskillig for sig set i national sam
men hæng i dypere forstand seiv om den fælles kon
fessionelle historie har bundet ganske fast sammen.
Sproget er nemlig tydelig i den nyere tid blit den al
deles dominerende nationalitetsbestemmende faktor. Mens
man for mindre end 100 aar siden ikke tilla den nogen syn
derlig betydning i de politiske statsdannelser, finsk- og svensk
talende finlændere følte sig som like saa gode svensker, og
folkene med de mange forskjellige sprog i keiserdømmet følte
sig som samhørige østerrikere, saa ser vi nu fennomaner
reise kravet paa et Suomi med utryddet svensk sprog, og
tsjekisk, kroatisk, rumænsk talende folk kræver national selv
stændighet efter sprogskiller, ved siden av magyarer og polak
ker som allerede har naadd op i linje med tyskerne, som en
gang raadde alene.
Betydningen av sproget, det aandelige meddelelsesmiddel,
som nationalt samlende faktor maatte stige sterkt med den
almindelige kultur og ved den voldsomt økede samfærdsel.
Mens paa et lavere trin saa godt som hele befolkningen var
fuldstændig stedbunden til landsbyen, og derfor folkeslag med
forskjellig sprog kunde leve like indpaa hverandre uten nær
mere berøring, vil den større bevægelighet øke trangen til
fælles meddelelsesmiddel. Det sterkt økede samkvem utvisker
de skarpe dialektgrænser i det enkelte sprog, og paa det en
kelte sted med flere sprog vil majoritetens sprog faa en sti
gende evne til at fortrænge minoriteterne. Hvor den nationale
bevissthet er blit knyttet til sproget, vil denne assimilerings
proces nødvendig føre til sterke rivninger, som i nyere tid
i Finland, i Böhmen o. s. v. Men utviklingen synes overalt
at gaa mot indbyrdes geografisk avgrænsning av større én
sprogs-omraader.
Hvis man kunde anse sproget som den eneste avgjørende
faktor i nationaliteternes dannelse, vilde man ogsaa kunne
løse spørsmaalet om nationernes ret paa en simpel maate:
hvert enkelt sprogsamfund har like ret til uavhængig selv-
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
