Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Wienerkongressen 1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wienerkongressen 1915.
hæver, at Europa efter denne krig vil faa en fred som efter
1815-aarets Wienerkongres, la os da huske paa, at den kom
først efter 23 aars krigstider, og den Metternichske fred
var endda bare saa som saa.
Rent teoretisk lar der sig ogsaa si, at jo kunstigere og min
dre naturlige de kjæmpende alliancer er, des større er sand
synligheten for at en seir for en av dem ikke vil kunne
skape nogen varig fred.
Og hvordan erikke dagens forbund? Republikkens fransk
mænd og det liberale England alliert med selvherskeren over
alle nisser og mikadoen av Japan. Det muhammedanske In
dien rækkende haanden til fienderne av kalifens eneste ven.
Japan kaldt tilhjælp i en europæisk konflikt av den angel
saehsiske race, mot hvis vestlige repræsentant det forbereder
en kamp paa liv og død. Et Italien som har været i forbund
med Østerrike for aa undgaa aa komme i krig med det og som
nu ikke rigtig vet, om politisk anstændighetsfølelse forbyr det
aa erklære sin tidligere forbundsfelle krig. Og et Rumænien
som brænder efter aa være med, men helst vil vente til seiren
er den ene part viss for aa kunne komme paa den sikre side,
et standpunkt som er forklarlig nåar man husker paa at ru
mænerne har brødre aa befri baade i Østerrike og Rusland.
Den europæiske politik opererer med faa idéer. Wilhelm
den 3djes slagord om den europæiske likevegt har man levet
paa indtil denne dag. Og i en slags kulsviertro paa dette
dogme dette uten rikspolitiske magtfordelingssystem å la
Montesquieu konstruerte man de to motforbund som skulde
evne aa bevare likevegten. Men saa har Sir Edward Grev og
kanske især Delcassé som synes aa ha været en slags uof
ficiel utenriksminister under de Heste senere franske mini
sterier i de sidste aar med stor diplomatisk kunst søkt a a
forrykke likevegten forbundene imellem. Og Tyskland har fun
det aa maatte slaa til, forinden Italien og Rumænien var gjort til
aapenlyse fiender, forinden Frankrike var blit endnu sterkere
med treaarig tjenestetid og beskyttet bak et militært velfor
beredt Belgien, inden Rusland hadde faat ferdigbygget sine
nye mobiliseringsjernbaner og mens endnu den gamle Habs
burgerkeiser kunde holde sine mange folk sammen. I disse
bevægelser og forskyvningsmuligheter inden magtforholdene
ligger det som enkelte filosofer vilde kalde krigens «causa
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
