Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Wienerkongressen 1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wienerkongrcssen 1915.
verdenskrigen ; nåar først den er slut, vil avrustningernes og
folkeforbundenes gyldne tidsalder stige som en ny straalende
dag av en blodrød dæmring.
Det blir derfor nødvendig aa se paa, hvilke kræfter vil
kunne virke i den retning.
En undersøkelse av den typiske økonomiske krise synes
aa gi som resultat, at det er de nyeste værdier som rammes
haardest. Det sidst indvundne staar først for fald. Krigs
krisen synes aa gaa frem mot kulturværdierne paa samme
vis: de nyeste indvindinger maa først avskrives. Respekten
for de folkeretslige avtaler, krigsførselens indskrænkning til
kamp mellem soldater efter krigens lovfæstede sedvaner,
krigsstraffenes humanisering, kulturmindesmerkernes fredlys
ning som nøitral grund, aandskulturens uavhængighet av de
nationale motsætninger, arbeidernes internationale brorskap,
det er altsammen kulturvindinger fra den seneste tid som
nu maa føres paa avskrivningskonto. Ældre kulturværdier
som nationalfølelsen og folkesolidariteten har derimot inden
hver især av de krigførende stater vist sig sterkere og kanske
git sig skjønnere, eller ialfald intensere utslag end nogensinde
før. Men det var netop mellem de nyeste værdier man skulde
finde grundlaget for den store fremtidsfred. Og at europæisk
opinion og mellemfolkelig samfølelse som nu viste sig magtes
løse i det avgjørende øieblik, skjønt de efter evne hadde været
i virksomhet i de senere aar, skulde eie større kraft næste
gang det spiller om krig og fred, efteråt de i mellemtiden
saa aa si hadde været ute av funktion, det er des
værre litet sandsynlig. Desuten maatte der en folkereisning
til over hele Europa for aa skape den nye tid; men aldrig
har nogen krig været folkereisningen saa fjern som denne,
aldrig har folkene hat saa liten indilydelse paa krigsbegiven
heterne som nu; folkestemningerne idag er allesammen
virkninger av krigen og ingen av dem var aarsak til den.
Folkereisninger kan derfor vanskelig komme til aa omskape
Europa uten gjennem efterkrige.
I det økonomiske liv hænder det imidlertid undertiden, at
selve krisen skaper nye værdier, som blir staaende og danner
grundvolden for næste opgang. Spørsmaalet er da, om krigen
har skapt nye værdier, som der kan bygges paa.
Negtes kan det ikke. Dennegang har følelserne møtt
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
