Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Vore høvdinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore liøvdinger.
ikke fægter.» Men da hans stilling forværres, brister tonen
straks: «.leg er saa bange for, at Helten skal forsvinde
Og Skredderen staae rød og feig og flad igien.» Welhavens
Norges Dæmring kjæmper med «litterære lanser» mot de
«Kraft-Chimærer der drive om i Blodet»: «I sætte Norge
høit blandt Jordens Riger men ak, hvad er dets Hæder
og dets Magt! . . . Ak, det er ude med Bersærker-Modet
og hvor det findes, er det let at baste.» Ti «Maverne blfer
mecr’ og meere runde og Hjernerne gaar meer’ og meere
agter og Aandens Higen heder Daarefagter». Ibsens
Peer Gynt falder stadig ned fra keiserdrømmene og sine mange
store planer, nåar virkeligheten skræmmer ham med sine
vanskeligheter, og tvinger ham til at følge bøigens raad og
gaa utenom. Og heltetonen med hulhet og tomhet bakom
kjender vi fra en hel række Ibsenske skikkelser: kong Skule,
Stensgaard, Hjalmar Ekdal, Ulrik Brendel. Og for faa aar
siden har Gunnar Heiberg i Jeg vil værge mit land
fremstillet for os, skjærende sandt saa det smertet og sved,
vort folks farlige tilbøielighet til store ord og smaa hand
linger. Vi mangler nationsfornemmelse, sier Karsten Skog
stad. Den selvstændighetens æresfølelse, som Bjørnson vilde
vække, den har vi ikke naadd frem til. John Løwen Berger
prøver at vise hvordan det vil gaa i konflikten: han gir en
av de aandssvake gutterne en ørefik og lar ham saa vende
det andre øret til, mens gutterne i kor synger Jeg vil værge
mit land. Slik mistro til sit folk har Skogstad ikke, trods
alle sine strenge uttalelser om dets svakheter. Han har seiv
i sig alle sin stammes egenskaper, han føler stort om sit land,
og saa tar han sig «en hvil av glæde over at jeg kunde
tænke noe saa nydelig». Men da det viser sig at John Løwen
hadde spaadd rigtig, skyter Skogstad sig en kule for panden.
Rolig hadde han avdækket for sig seiv sin egen feighet, men
da han ser sit folk vedbli med heltetonen uten blusel, ja
uten bevissthet om sin æreløse optræden, da blir livet ham
uutholdelig.
Alle vore store digtere har været folkeopdragere. Ikke
en eneste lystseiler i hele flaaten, sa Bjørnson om den nyere
norske literatur. Et nøkternt og sandt syn paa sig selv har
nordmændene skullet lære av sine digtere. Selvovervurdering
national eller personlig er blit stillet frem for os som
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
