Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGEN OG DENS AARSAKER.
Det hadde været meningen at ethvert av de krigrørendc lande i Europa
gjennem en av sine ansete mænd skulde faat ordet i dette hefte av
«Samtiden», og gi sit syn paa krigen og dens aarsaker; men desværre lykkedes
det ikke saa fort at faa tak i en belgier, og den belgiske repræsentant kommer
derfor først i næste hefte. Om det blir mulig, vil der i det ogsaa komme en
artikel fra japansk og en fra tyrkisk synspunkt. Til at introdueere de seks
utlændinger i dette hefte, kan følgende oplysninger tjene:
Karl Biicher, f. 1847, professor i nationaløkonomi ved Leipzigs universitet,
har tidligere nogen aar sittet i redaktionen av «Frankfurter Zeitung», og har
indehat professorater i Dorpat, Basel og Karlsruhe. Han er nu redaktør av
det ansete «Zeitschrift fur die gesamte Staatswissenschaft», og er en av Europas
mest fremragende nationaløkonomer. Hans skrifter har særlig behandlet spørs
maalene om eiendomsrettens oprindelse, og om de faste led i den økonomiske
utvikling i de forskjellige tider og lande. Han har foretat indgaaende historisk
statistiske studier o- er sociale tilstande i ældre tider.
H. W. C. Davis, f. 1874, fellow i Balliol College i Oxford, har baade ved
selvstændige skrifter og utgiverarbeider vundet et godt navn som en av de
solidestc og dygtigste middelalderhistorikere i det moderne England, og i nær
sagt alle de store historiske publikationer og samlerverker i England i dette
anrhumh-ede staar han som en selvfølgelig og skattet medarbeider.
Alfons Dopsch, f. 18(58, professor i historie ved universitetet i Wien, er
en av de grundigste kjendere av Østerrike-Ungarns indre historie, og har
særlig koncentrert sine studier om forvaltningshistorie og økonomisk historie;
for den ældre middelalders vedkommende omfatter lians skrifter almen
europæiske forhold, for de senere tider har han mere holdt sig til sit hjemland.
Ernest Lavisse, f. 1842, professor i bistorie ved Paris’s universitet, direktør
for Ecole normale supérieure og medlem av Académie Francaise, er en av de mest
fremragende av den generation av franske historikcrc som efter 1870 tok lærdom
av det bedste i den tyske videnskap, samtidig som den i utprægct grad vilde gjøre
sit videnskabclige arbeide til en betydningsfuld indsats i samtidens politiske og
kulturelle liv. Ved en række fortrinlige og forstaaelsesfulde verker om preussisk
bistorie og særlig om Fredrik 11, bar ban søkt at gi sine landsmænd leilighet til at
lære Tyskland at kjende, og ban har arbeidet ibærdig paa at skape og vedlikeholde
forbindelse mellem tysk og fransk aandsliv. Som grundlægger og redaktør av
Revue de Paris» bar han faat spredt sine tanker vidt utover, og i de sidste aartiers
arbeide for forbedringer i det franske undervisningsvæsen har han været en
av de ledendc.
Paul Miljukov, f. 1859, er en av det moderne Ruslands betydeligste
mænd. Han gjorde sig først kjendt som en overordentlig begavet forsker i
32 - Samtiden. 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
