Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - I. Karl Bücher: Tysk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Bucher.
dette bevisst, da det 31te juli fra tysk side blev krævet de
mobilisering i Rusland, som den eneste forholdsregel som
endnu kunde redde den europæiske fred. Naturligvis maatte
det være vigtig for Tyskland at vite hvad Frankrike vilde
giøre i tilfælde av en tysk-russisk krig. Paa et direkte spørs
maal gav Frankrike et undvikende svar, men aapnet allikevel
paa sin side fiendtligheterne uten krigserklæring, ved bombe
kastende flyvere og et indfald i rikslandet Elsass-Lothringen.
Det er hævet over tvil at baade Rusland og Frankrike
vilde ha vogtet sig for at begynde krigen, hvis de ikke hadde
været sikre paa Storbritanniens deltagelse. Om det endnu
trængtes et bevis, saa vilde det være git ved den belgiske ge
sandt i Petersburg, de FEscailles, indberetning til sin regje
ring 30te juli. Der læser man («Norddeutsche Allgemeine
Zeitung» nr. 219): «Idag er man i Petersburg fast over
bevist om, ja man har endog mottat forsikringer om at
England vil hjæ 1 p e Frank r i k e. Denne bistand er av
avgjørende betydning, og har væsentlig bidraget til det rus
siske krigspartis seier Det er übestridelig at
Tyskland her (i Petersburg) og i Wien anstrengte sig for at
finde et eller andet middel til at undgaa en almindelig
konflikt.»
Disse sætninger beviser at den tyske krænkelse av Bel
giens nøitralitet ene og alene har git englænderne det
paas k u d de søkte til sin krigserklæring. Det fmdes i
Tyskland intet forstandig menneske som vilde la sig indbilde
at Englands aktive indgrep i krigen hadde latt sig undgaa,
hvis de tyske tropper hadde kunnet la være at marsjere
gjennem Belgien. Men efter hele den militære stilling kunde
Belgien like litet som Luxemburg undgaa at bli betraadt av
soldater. Begge stater har reist protest mot indmarsjen, og
det var deres gode ret. Den tyske hærledelse har ikke latt
sig forvirre ved det. Den vilde gjort sig skyldig i pligtfor
sømmelse, hvis den hadde utsat vor flanke for et fransk ind
fald. Storhertugdømmet Luxemburg har fundet sig i at ty
skerne marsjerte igjennem; den skade som blev voldt landet,
er godtgiort. Hvor megen lidelse og elendighet hadde ikke
Belgien kunnet bli spart for, hvis det hadde baaret sig ad
paa samme vis!
Men den belgiske regjering hadde ingen god samvittighet,
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
