Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - I. Karl Bücher: Tysk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kail Bueher.
omringelsespolitik, og de krav som Storbritannien siden har
stillet til Tyskland, har mer end én gang sat paa haard
prøve vor fredskjærlighet, som vi siden 1871 har vist i gjer
ning. Eller mener nogen at man kan holde ut at en stor
magt drister sig til at foreskrive en anden i hvor stor ttt
strækning den kan faa lov til at forøke sin ilaate?
Det er nu idag fuldstændig likegyldig under hvilke om
stændigheter de enkelte krigserklæringer blev overlevert. Det
hadde sikkert litet at si for vore motstandere. Vor stilling
var den som Schiller har tegnet i Wilhelm Teli:
Der gute Schein nur ist’s, worauf sle warten,
Um auf dies arme Land
Die wilde i Horden ilirer Kriegesmacht,
Darin zu sehalten mit des Siegers Recliten.
Naar man veier maal og midler i denne verdenskrig mot
hverandre, skulde man dog ikke glemme hvad vaabnenes
avgjørelse betyr for en stat med almindelig vernepligt. Vi
sætter ind hele folkekraften, vört haab for nationens fremtid.
Det utelukker übetinget erobringskrige. Vi kan bare føre
krig, nåar vor nationale eksistens staar paa spil, nåar kam
pen blir os paatvunget.
Denne følelse har ved krigens utbrud grepet hele det
tyske folk, og den behersker det endnu idag. Naar al parti
for skjel straks forsvandt overfor den fare som truet natio
nen, nåar seiv socialdemokratiet som ikke i noget andet
land har tat kampen op mot kapitalismen med saa stor
energi og saa store resultater som netop i Tyskland avgav
den erklæring at i farens stund vilde det ikke la sit eget
fædreland i slikken, saa var dette like uventet for vore mot
standere som enigheten mellem folkeslagene i Øslerrike-Un
garn, vor forbundsfælle, hvor man hadde beregnet stor indre
splid.
Spør man om hvilke grunde tremagtsforbundet kunde
ha til at antænde den uhyre verdensbrand mot os, saa kom
mer man i forlegenhet.
R ti sla n d har i panslavismens navn stillet sig ved
Serbiens side ; det mener at veien til Konstantinopel for Rus
land bare er mulig over Berlin og Wien; det forespeiler
Østerrikes slaviske folkeslag «befrielsen». Men de angivelig.
476
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
