Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - II. H. W. C. Davis: Britisk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Britisk synspunkt.
muntret tyskerne til at behandle os som en quantité negli
geable, og som i krisens tid lot os saa uforberedt at vi, om
vi ikke var øboere, neppe kunde ha undgaat Relgiens skjæbne.
I juli 1914 besad Storbritannien en staaende hær paa omtrent
128 000 mand, som var bestemt til forsvar for keiserriket og
som kun til nød kunde avgi nogen hjælp til en fransk
armé. Naar denne hær blev fjernet fra landet, vilde hjemme
forsvaret hovedsagelig falde paa reservetropper og frivillige,
som belöper sig til 480 000 mand. Ingen britisk minister
vilde i fredstid ha vovet at kræve nogen stor forøkelse av
den regulære armé eller at fremkomme med forslag om
vernepligt. Det er indlysende at en saa daarlig rustet nation
ikke kunde gjøre sig noget haab om held i en aggressiv poli
tik mot en landmagt som Tyskland. Vört haab var at den
tyske nation med den voksende velstand vilde bli mindre
fiendtlig; og for at opnaa et bedre forhold har britiske mi
nistre stadig bestræbt sig for at faa istand overenskomster
som begrænset de respektive sfærer av tyske og britiske inter
esser paa de forskjellige steder av kloden. Syv og tyve ko
loniale overenskomster er blit avsluttet siden 1885; elleve av
disse falder ind under aarene 1900—1909. Tyskland har
ingen grund til at beklage sig over at de engelske under
handlere har været urimelige. Der er ganske vist enkelte av
den tyske kolonialpolitiks planer (navnlig Bagdad-banen) som
vi ifølge sakens natur har set paa med mistanke, fordi de
betyr en skjult trusel mot britiske interesser, og det vilde ha
været en taapelighet av os at opmuntre slike planer. Men
det har ikke lykkes tyskerne at fremføre nogetsomhelst be
vis for den paastand at deres koloniale ærgjerrighet paa alle
punkter har været krydset av britiske intriger.
Dette er hvad der i korthet er at si om krigens fjernere
forutsætninger. Det staar tilbake at gjøre rede for, hvorledes
Storbritannien er kommet til at indta sin nuværende stilling
som et medlem af tripleententen, og hvorfor tyskerne anser
England for erkefienden.
Krigen hadde sin oprindelse i en strid mellem Rusland
og Østerrike. I den almindelige tyskers øine er krigen først
og fremst en krig mot Rusland, erklært til forsvar for
Østerrike og tysk civilisation. Og det kan være naturlig at
tyskerne ser paa krigen paa denne maate. De er rædde for
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
