Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - III. Alphons Dopsch: Østerriksk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfons Dopsch.
helst misbilligelse av mordet i Sarajevo. Det blev snart be
kjendt og uimotsagt fastslaat at Serbien oprindelig var ti 1—
bøielig til at anta det østerrikske ultimatums betingelser, at
det først efter det russiske raad om at mobilisere avgav det
utilfredsstillende svar som gjorde krigen uundgaaelig. Like
som Serbien tidligere i sine intriger og sin agitation mot
Østerrike-Ungarn hadde stolet paa at ha den almægtige tsar
i ryggen, og likesom den storserbiske officerspolitik altid hadde
fundet en ivrig beskytter i Rusland, som behændig utspillet
det kraftige slagord «panslavisme» mot Donaumonarkiet, saa
ledes optraadte ogsaa nu den store trosforvandte broder ved
Neva paa scenen til fordel for sin agent provocateur. Men
dermed at Rusland grep til vaabnene for kongemorderne og
bombekasterne, blev det dette land som tændte den store
verdensbrand. Ti Tyskland bevaret ogsaa nu , likesom i
1908, sin Niebelungen-troskap mot sin politiske forbunds
falle. Rusland kunde ikke et øieblik være i tvil om at dets
krigsrop ogsaa maatte vække den tyske krigsgud.
Og nu da den ene fiende eiter den anden reiste sig mot
Østerrike-Ungarn og Tyskland, og en tilsyneladende knusende
numerisk overmagt om ringet disse to keiserriker i Europas
centrum fra alle sider, nu skedde det vidunderlige som kom
saa fuldstændig uventet for vore motstandere. Det gamle
ærværdige habsburgske monarki, som indeslutter i sig saa
mange folkeslag av forskjellig tunge, om hvis indre natio
nale kampe man har hørt saa meget, og hvis opløsning vore
fiender saa ofte har profeteret, det stod enig og sluttet, fast
om sin elskede gamle keiser ! Hvad man endnu igaar ansaa for
umulig, var idag blit virkelighet. Tyskere og tsjeker, magyarer
og rumæniere, italienere og slavoner, kroater og serbere, slova
ker og ruthener og polakker, alle følte sig som ett, da det gjaldt
at avverge den fælles fare. Og hvis serberne i syd og russerne
i nord hadde indstillet sine politiske beregninger paa de
østerrik-ungarske folkeslags uenighet eller endog paa enkel
tes frafald, saa blev denne beregning fuldstændig gjort til
skamme. Paa den mest ophøiede og for hele monarkiet for
billedlige maate bragte det ungarske parlament, hvor fordum
saa heftige partikämpe hadde raset, denne patriotiske sam
stemmighet til uttryk i det høitidelige augustmøte. Den gamle,
engang revolutionære Kossuthsang blir nu overalt sunget til
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
