Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker - IV. Ernest Lavisse: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ernest Lavisse.
tilhest, paa æsel, men størsteparten tilfots, dødstrætte og tause,
de gamle støttet av de unge, de ganske smaa arm i arm ; en
mor har man set knuge i arm ene sit døde barn, som
hun ikke vilde la nogen vriste fra sig saa langt borte
fra hjemjordens kirkegaard. Nogen har tat med sig paa
slump hvad der var for haanden i det øieblik forvirringen
grep dem. Andre har hænderne tomme, lommerne tomme.
Ikke tak over hodet mer, ikke brød ; hele det civiliserte liv
styrter sammen, man vender tilbake til det primitive barbaris
tider.
Krigens love, love som er officielt kodificert, er over
traadt. Tyskerne har paa forhaand forkyndt at den næste
krig de førte, skulde bli grusommere end alle tidligere krige.
«En koalition mellem Frankrike og Rusland kan vi beseire
med bare vore egne kræfter,» har general von Falkenhausen
sagt, «hvis vi uten nølen og uten skrupler i krigen hæver os
til en større anvendelse av voldsmagt.» De vil utrydde sine
fiender, først og fremst Frankrike. «Frankrike maa,» har ge
neral Bernhardi sagt, «i den kommende, uundgaaelige kon
flikt bli saa fuldstændig knust at Tyskland aldrig mer tinder
det paa sin vei.» Derfor finder de paa paaskud for massak
rer paa kvinder og barn, dræper de de saarede paa slagmar
ken, slaar de istykker arbeidsredskaper, jevner de fabrikker
med jorden, ødelægger de bergverker, brænder de landsbyerog
byer, efterat de først har plyndret dem. De kaster sig over
de helligste mindesmerker fra fortiden. De ødelægger uni
versitetet i Louvain; de skyter i brand Notre-Dame-kirken i
Reims; de kaster brandbomber paa Notre-Dame-kirken i Pa
ris. Hvad bryr de sig om fortiden? De forbereder en frem
tid for menneskeheten, den tyske fremtid, og de forkynder at
den skal bli straalende.
Det er krigen med de store hekatomber og væld av taa
rer. I de krigførende lande blir der ikke en eneste familie
blandt hundredetusener som ikke er klædt i sorg. Alle
lider grusomt av den stadige uro, denne følelse av hjerte
beklemthet, fra man vaakner op om morgenen efter de uro
lige nætter. Man venter efterretninger som ikke kommer;
endelig et brev: han er ilive; eller snarere han var ilive den
og den datum; men siden? Slaget gir sig aldrig paa den fire
hundrede kilometer lange front; kommer det nogensinde til at
498
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
