Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Norge og Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke risikere muligheten av under kritiske forhold at bli
slæpt med ind i et mot Rusland rettet forbund med
Tyskland.
Det norske folk har tydelig nok betegnet sin til alle sider
velvillige holdning. Og saalænge integritets-traktaten ikke av
norske statsmyndigheter er opsagt, er det ikke alene
ubesindig, men likefrem illojalt, naar en forhenværende statsminister
i Studentersamfundet talte, som om vor forsvarsbevægelse
maatte ta sigte paa at forsvare Nord-Norge mot Rusland!
Medmindre det giælder en kappestrid om at begaa
forløpelser, er der ingensomhelst grund for nogen norsk
statsmand til at la vore smaa kanonmundinger peke mot nogen
bestemt stormagt. Vi reiser vort selvstændighets vern mot
hvemsomhelst der vil angripe den. Ikke mot nogen enkelt magt.
De mot Rusland vendte uttalelser er heldigvis, saavidt
jeg kan se, bare sporadiske levninger av stemninger fra tiden
før 1905. Hvis de var noget mere, vilde vore
forsvarsfornegtere — syndikalisterne — utvilsomt faa vand paa sin
mølle og kunne hævde, at en forsvarsbevægelse, som ensidig
er rettet mot Rusland, vilde kunne være like meget en fare
for vort land som en betryggelse.
Stillingen i Europa har jo forandret sig kolossalt efter
1905, det aar som paa én gang betegner Ruslands svækkelse
i Østasien og dreadnoughternes nye æra, hvori Tyskland
pludselig fik haab om ret hurtig at indhente England som
sjømagt. Baade Rusland og England har i det sidste tiaar
oplevet en relativ svækkelse. Regge disse stormagter er blit
nødt til at føre en defensiv politik. Saa langt fra at strides
om herredømmet i Asien er England og Rusland blit venner
og forbundne, til forsvar for sine besiddelser. Hvem ser ikke,
at der hermed er indtraadt en ganske ny situation?
Før 1905 og 1907 kunde faren fra Rusland ialfald med
et visst skin av ret brukes som unions-kit. Saalænge
magtgrupperingen i Europa utviklet sig henimot en, som det
syntes, voksende fare for krig mellem England og Rusland,
«hvalen og elefanten», kunde man tænke sig muligheten av
at russiske militærmyndigheter under en saadan krig vilde
kræve besættelse av bekvemme nord-norske havner, om ikke
for andet saa for at bruke dem som utfalds-porte for
kapertogter mot engelske skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
