Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Hull.
at Tilskueren «aander megen Moderatisme». Det gaar en
klar og mandig national selvhævdelse gjennem de ledende
artikler, om den norske gardes anbringelse i Stockholm, om
eget norsk flag, om «norsk» sprog i militær eksersis, om
pressefrihet, om politiske partier, og om Norges ret til Island,
Færøerne og Grønland. Og særlig fremstillingen av «Norges
retfærdige og billige Ønsker» gir i en sum det norske stand
punkt, slik som det i princippet holdt sig indtil kravene be
gyndte at strammes i 1880-aarene. Efterhaanden faar dog de
nationale spørsmaal mindre og mindre magt, norsk literatur
og kultur og europæiske forhold faar en bredere plads, seiv
om stadig indrepolitiske saker tages op til drøftelse.
Alt i alt viste det sig efterhaanden, at Tilskueren ikke
kunde naa at bli et samlende organ for norsk kultur og po
litik. Rein var svakelig, og ialfald ira 1819 av fuldstændig
sløv. Nogen artikler av en holdningsløs person som Pavels
kunde ikke erstatte et slikt tap, og Foss var litet heldig nåar
han søkte at efterligne Spectatorliteraturens lette tone. Det
blev baade uoriginalt og klodset, hvad han skapte av essays;
han kunde ikke «forsætte opkogte Supper med sjeldne og
picante Kryderier», og i de anonyme satiriske digte leter
man forgjæves efter et eneste kvikt point. Esprit har altid
været sjelden i norske tidsskrifter, men neppe nogen periode
har manglet det sterkere end vore latinske bedsteforældres
tid. «Uden Falsen var den norske Tilskuer ikke værd at leve
et Døgn,» sier Pavels, og seiv Falsen kunde dog ikke holde
den oppe. Hans arbeide for at vække kjærlighet til forfatningen
og hans kamp for at gi statsraaderne adgang til Stortingets
forhandlinger viser hvor høit og vidt han sigtet med sit tids
skrift, men han var alt for steil og lidenskabelig til at kunne
faa gode medarbeidere, og han seiv gjennemgik netop i Til
skuerens tid den eiendommelige politiske utvikling, som førte
ham bort fra tidsskriftets oprindelige plan og gjorde ham
ensom blandt sine landsmænd, saa at de tilslut opfattet ham
som en forræder mot hans livs største bedrift. Efter de to
første aarganger, som var fortræffelige, gaar Tilskueren stadig
tilbake, og da den ved utgangen av 1821 maatte gaa ind av
mangel paa baade bidrag og abonnenter, blev den neppe
savnet av mange. En maalbevisst oppositionspresse var kom
met igång i hovedstaden, de historisk interesserte folk fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
