Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
maaskee meest genialske, af varm Kjærlighed for Ret, Frihed
og Fædreland brændende Digter». Efter tre maaneders hidsig
avisfeide om digtet maa denne første og eneste virkelige re
cension ha virket velgjørende og opmuntrende paa Wergeland.
Den merkeligste artikel i maanedsskriftet er dog for en
nutidslæser sikkerlig Hielms redegjørelse for de norske sprog
forhold. Man hadde længe tvistet om skriftsproget burde
kaldes norsk eller dansk, og man var i vildrede med for
holdet mellem de norske dialekter, oldnorsk og dansk. Hielm
fremstiller, i det væsentlige rigtig, fjeldmaalene som nærbe
slegtede med «det oldnordiske», bymaalene som et slags blan
dingssprog, og skriftsproget som dansk med smaa modifika
tioner; og han opstiller formelig den moderne riksmaalsbe
vægelses program, idet han vil bygge det norske sprog paa
bymaalene, men med hjælp fra bygdemaalene, og han kon
staterer, at skriftsproget alt er begyndt at ta «sin naturlige
Retning» med fornorskninger. En videnskabelig ordbok over
det norske sprog er det vigtigste middel man efter hans me
ning bør bruke, til at støtte og retlede denne bevægelse.
Hielm fik snart svar i et nyt tidsskrift som var skapt
av det saakaldte intelligensparti. Welhaven, P. A. Munch,
Schweigaard og deres kreds hadde maattet opfatte Hielms
maanedsskrift som et organ for den Wergelandske retning
og dens politiske og kulturelle selvhævdelse overfor Sverige og
Danmark. Noget helt ensidig partiskrift var det Hielmske dog
ikke; det indeholdt f. eks. en artikel om de forestaaende stor
tingsvalg, hvor tanken om et bondestorting blir bekjæmpet,
skjønt Hielm i en indledning erklærer sig uenig i artikelens
opfatning. Det blir igrunden sterkere partipræg over Vidar (1832
—34), et ukeblad,somvar utgit av det nye studenterforbund, og
som blandt sine mange redaktörer hadde alle «intelligensens)
bedste mænd. Unionspolitikken laa utenforVidars egentlige inte
ressesfære, men bondestorting blev rakket ned i dets spalter, og
«den literaire Antidanskhed» fik sit pas paaskrevet. Europæiske
emner fik en bredere plads end hos Hielm, man finder ar
tikler om Frankrike efter julirevolutionen, om St. Simons
lære, om Goethe, oversættelser av Wolfgang Menzel, o. s. v.
Men mens Hielm saa politikken som en hovedsak, lægger
Vidar øiensynlig mest vegt paa literaturen. Direkte angrep
paa Wergeland er det litet av, bare nogen kjølige anmeldelser
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
