Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Vilde den av enhetsskolekomitéen skisserte byskole være i retfærdighetens eller likhetens interesse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enhetsskolekomitéens byskolc.
Og he Og heller ikke vil man finde en eneste oplysning oi
hvad de f( hvad de formentlig sakkyndigste mænd og kvinder i ind- c
utland me utland mener om de forskjellige sider av det saa overorden
lig betydni lig betydningsfulde fællesundervisnings-spørsmaal.
Ja det Ja det egentlige koedukationsspørsmaal kan ikke engan
sees at ha sees at ha eksistert for denne komités medlemmer. Mig hi
det ialfald det ialfald ikke lykkes at finde saameget som en linje oi
hvorvidt 1< hvorvidt komiteen f. eks. har tænkt sig gutter og piker a
beidende ( beidende og lekende sammen som i de allerede bi
staaende n staaendc middelskoler eller kun arbeidende efter væsentl
samme pi samme program som i de allerfleste av vore hittidig
folkeskoler folkeskoler.
Og hv( Og hvorvidt det kan antages at være i retfærdighetens elh
den social den sociale hensigtmæssighets interesse at la pikernes skoli
program i program i alt væsentlig bestemme av hvad man mener ;
være til ga være til gavn for gutterne dette grundspørsmaal synes oj
saa at børi saa at børe med til de ting som det «selvsagt» ligger u ten te
«opgaven» «opgaven» at underkaste nogen nærmere prøvelse. «Kom
teens utka teens utkast gaar likesom den nuværende plan for midde
skolen ut skolen ut fra at undervisningen skal 1 være den samme fo
gutter og r. gutter og piker (undtagen i haandarbeide), idet man har ar
set det ov set det overensstemmende med komiteens mandat at raa
ikke har fi ikke har fraveget dette princip.» 2
Fordi Fordi man altsaa antok at det var en departementsmain
forutsætnin forutsætning at glitter og piker skulde ha væsentlig samn
undervisnh undervisning, tinder komiteens G mand (dens enesie kvine
gaar ogsaa gaar ogsaa her sine egne veier) at maatle avholde sig fra ei
enhver di; enhver diskussion om hvorledes pikernes program hel;
burde væn burde være.a
Uth. he J Utb. her.
2 Indst., s 2 Indst., s. 75.
8 I den p 3 I den paa s. 100 foreslaatte «Normale timefordelingstabel» (hvor, i forb
gaaende heme gaaende bemerket, pikerne formodentlig ved en eller andea trykfeil hi
faat tilsamme faat tilsammen 38 nkentlige timer i 7. klasse) er timetallet for ikke mintii
end 6 fags vec end 6 fags vedkommende forskjellig for de to kjøn. Dette synes saa vanski
lig det end 1 lig det end lar sig forlike med indstillingen forøvrig belt at ntelnkk
tanken paa fæ tanken paa fellesundervisning. Men det indebolder ingensombelst begrundels
av hvorfor av hvorfor pikerne, i de 4 sidste folkeskoleklasser, bør ba 24 timer nors
istedenfor gutt istedenfor gntternes 26, 7 timer geografi istfr. 8, 8 timer naturfag istfr. !
21 timer regi 21 timer regning og rnmlære istfr. 22, 4 timers skrivning istfr. f>, 1
timer ha and timer ha an dg jern ing istfr. 8.
5 Samtidt 5 Samtiden. 1915.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
