Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aarflot.
og tidligere reducerte Spanien, Holland og tildels Frankrike
til magter av anden rang? Det skulde være overflødig at til
føie, at England ikke tænker paa at bruke den samme frem
gangsmaate formelt; men man har i England ogsaa fra
regjeringshold fremholdt, at resultatet av denne krig maa
bli det Tyske Rikes keiserdømmet Tysklands opløsning
i alle-de smaastater, som før 1870 gjorde den tyske nation
magtesløs. En mere forkastelig plan har aldrig historien set.
Den ligger i denne henseende mangfoldige hestelængder forut
for de planer, som førte til Polens deling. Saa meget forut, som
1914 i politisk sømmelighed burde ligge forut for 1760—1790.
Vi er her ved spørsmaalets kjerne. Berettiger den bri
tiske imperialisme ingen benegter dens berettigelse i og
for sig men berettiger denne imperialisme England til at
negte enhver anden stat in casu Tyskland til at basere
sin politik paa de samme synsmaater? Er det moderne im
perialistiske system et engelsk patent eller er det ikke
meget mere en naturgiven konsekvens av det sidste hundred
aars økonomiske og politiske utvikling? Det sidste er den
rigtige opfatning. Men dette gjælder isaafald ikke for Eng
land alene, men for enhver anden stat, der har hævet sig til
en tilsvarende høide i materiel og aandelig produktion og
omsætning. Imperialismen, som den fremtræder i nutidens
berettigelse, er ikke at ligne med det 15de og 16de aarhun
dredes erobrings- eller kolonipolitik. Ganske vist har Eng
land gjennemgaat ogsaa denne fase i systemets utvikling,
men der lindes ingen meningsberettiget englænder, som idag
vil søke berettigelsen for Englands imperialisme f. eks. i
dronning Elisabeths synsmaater. Uagtet grundvolden til det
britiske verdensrike skriver sig fra hendes tid.
Den britiske imperialisme er ikke noget kunstig eller
ad ræsonnerende vei opbygget politisk system; den er tvert
imot et spontant, for ikke at si naturnødvendig resultat av
Englands økonomiske industrielle og kommercielle ut
vikling i de 2—3 sidste hundrede aar. En udelukkende eller
i absolut overveiende grad jordbrukende stat kan ikke tænkes
at drive imperialistisk politik i vor tids betydning; en hoved-
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
