Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aarflot.
1907. Som fuldbragt kjendsgjerning er den saaledes knappe
7 aar gammel, og en maaned før dens syvende fødselsdag
hadde vi verdenskrigen. Isandhet et fremmelig og haabe
fuldt barn av Englands kontinentale politik; hvad kan man
ikke vente sig derav i fremtiden, hvis det ikke avgaar ved
døden under eller efter denne krig! La os endnu en gang
kaste blikket 20 aar tilbake i tiden! I 1895 brygget det op
til krig mellem Rusland og Japan. Men Tyskland og Frank
rike stod rede til at støtte Rusland ien saadan krig. Og
Japan hadde endnu ingen europæisk alliance. Derfor vovet
det ikke at ta krigen. I 1898 tvang England med trudsel om
krig Frankrike til at fire sit flag i de av major Marchand i
besiddelse tagne omraader i Afrika. I 1899 gik England til
krig med Boerrepublikkerne; I 1902 indgik England alliancen
med Japan. Og i 1904 fik vi den japansk-russiske krig. Og
3 aar efter saa trippelententen lyset. Siden den tid har krigs
faren til stadighet hængt over Europa. I 1911 var vi vel
krigen saa nær som det er mulig at komme; at ikke eksplo
sionen kom da, skyldes kun den omstændighet, at Tyskland
bøiet av, opgav sine egne interesser for fredens skyld.
Er det saa, med alle disse kjendsgjerninger for øie,
mulig at lukke øinene for, at den britiske ententepolitik, hvis
imperialistiske karakter ikke kan skjules, er rettet mot Tysk
land og Tyskland alene? Tyskland, som blandt kontinentets
stater er Englands fornemste konkurrent paa handelens og
industriens omraade. Men konkurranse paa disse omraader
har aldrig været legitim krigsaarsak, og det har hittil altid
været Englands hæder, at det har opretholdt den frie kon
kurranses princip, i og utenfor England seiv. Naar der
for den britiske imperialisme gjennem ententepolitikken er
ført ut til de konsekvenser, som vi idag har for øie, saa er
England kommet i uløselig strid med de bedste principper
fra dets ærefulde fortid. Vi har ovenfor vist imperialismens
berettigelse, saavel den engelskes som den tyskes. Men
saa langt rækker ikke den begrundelse, vi har git den, og
nogen anden begrundelse kan fra almenmenneskelig stand
punkt ikke gives at den kan gi England ret til at hindre
og forbyde Tyskland at gaa frem ad de samme utviklings
linjer, som England seiv gaar frem paa. Kunde imperialis
mens berettigelse trækkes saa langt, saa var dermed ogsaa
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
