Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. I. Grev Berchtold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
indvende mot det, og det var der i virkeligheten heller ingen
grund til.
Grev Berchtolds optræden var nemlig nu som altid uten
brod. Den var ikke diktert hverken av personlig ærgjerrig
het eller av national forfængelighet og tok ikke sigte paa at
skaffe ham seiv og hans land nogen lederstilling i Balkan
spørsmaalet. «Den østerriksk-ungarske regjerings hensigt»,
uttalte han i et officiell interview umiddelbart efter sin au
diens hos keiseren, «er at sammenarbeide de forskjellige
anstrengelser, som er gjort fra magternes side for at bevare
freden paa Balkan, og i det hele tat at opretholde status quo.
Enkeltvis er disse anstrengelser av mindre værd end nåar
de er stemt i harmoni og tone med en almindelig grundak
kord. Det er ikke hensigten at organisere en samlet optræ
den eller en samlet aktion fra de europæiske magters side
overfor Balkanstaterne og Tyrkiet. Det staar hver enkelt
magt frit for at gjøre forestillinger, nåar og hvorledes den
maatte ønske det. Men den moralske virkning av deres
optræden vil bli forhøiet, nåar man paa de hold, hvor hen
vendelsen fmder sted, vet, at magterne staar avgjort enige
om at støtte det raad, som blir git . . . . Der er ikke spørs
maal om at foreslaa for Tyrkiet, at det skal vedta nogen nær
mere bestemte reformer, heller ikke om at utstikke særlige
interessesfærer for Balkanstaterne eller om at foreta nogen
intervention i dette ords gamle betydning.» Kort sagt, grev
Berchtold hadde ikke et eneste positivt skridt at foreslaa i
dette avgjørende øieblik i Europas historie, da saameget av
det som senere er skedd, blev forberedt. Han ønsket bare,
som han seiv uttrykte det under en debat i delegationerne
syv uker senere at finde «en via media mellem Tyr
kiets suveræne rettigheter og Balkanstaternes legitime interes
ser». Men han var paa den anden side den første til
at indrømme, at dette var langt lettere sagt end gjort.
Det er ikke at undres paa, at dette utprægede kompromis
standpunki meget snart maatte gi anledning til adskillig
kritik baade hjemme og ute. En av de indvendinger, som
oftest kom tilorde, var den: Naar det ikke er andet grev
Berchtold vil, end at der ikke skal giøres det ringeste fra
Europas side for at foregripe begivenheterne paa Balkan
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
