Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Stil og sprog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stil og sprog.
Stildannelse foregaar altsaa til alle tider og overalt, der et
stof finder sin særegne form, overalt hvor det lykkes tiden,
folket eller det enkelte individ at ophæve dualismen mellem
form og stof. Men hermed er det ogsaa git, at en stil aldrig
fremstaar færdig og fuldendt med én gang. Kimen til stil
dannelse ligger gjemt i ethvert stof, ved hvis behandling et
æstetisk moment i det hele tat kan gjøre sig gjældende, men
om den skal komme til at utfolde sig, om den skal faa
vekst og modning, avhænger av menneskers arbeide, .betinges
av i hvilken utstrækning de evner at gjøre sig til herre over
stoffet, ja stilen er det sidste og avgjørende vidnesbyrd om
at dette herredømme er vundet.
Hvorledes stilen dannes samtidig med og som følge av
det voksende herredømme over stoffet, kan vi lettest og an
skueligst iagtta paa det rent maskintekniske omraade. De
ileste har sikkert i et gam melt illustreret blad eller i et histo
risk verk set et billede av la os si det første jernbanetog.
Paa et nutidsmenneske gjør et slikt billede fra jernbanernes
barndom nærmset et lattervækkende indtryk, og tænker vi
efter blir det klart for os, at det lattervækkende for tilfælde
har sin grund i at uensartede bestanddele her er ført sam
men altsaa paa stilløshet. Den komiske virkning er av
samme art som den en jøgler opnaar ved at sætte sammen
sin klædning av plagg som ikke høver ihop. I det gamle
lokomotivet gjenkjender vi for det første dåtidens alminde
lige lastevogner, oppåa er lagt en dampkjele, og paa den
igjen er sat en pipe av form og høide som en skikkelig
skorstenspipe. Ingeniørerne har her gjort, hvad menneskene
altid gjør, de har knyttet det nye umiddelbart til det gamle
og kjendte, de har ikke med en gang været klar over, at det
nye maa formes elter sine egne love. Men eflerhaanden
som de lærer det nye redskap at kjende, efterhaanden som
de kommer til klarhet over dets utviklingsmuligheter og lar
dem utfolde sig, vokser de oprindelig ihoplaante træk sam
men og omdannes efter de særlige behov til en ny enhet,
til en selvstændig organisme med sit eget formsprog. Og
det skjønhetsindtryk gjenstanden meddeler og som for et
moderne jernbanetogs vedkommende beror paa at det virker
som en aabenbaring av en ny tids, vor egen tids, styrke og
ilfærdighet, dette skjønhetsindtryk har sin grund i at formen
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
