- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
128

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Stil og sprog - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anders Krogvig.
fulgte siet ikke med nogen anvisning heller, paa hvordan det
skulde bli plads til hele det nye mangfoldige og fremmed
artede indbo.
Maalmændene hadde ret i at vi i folkets sprog og i dets
litteratur eventyrene, viserne, ordsprogene lettest kan se
og skjelne grunddragene i folkekarakteren; men det norske
folk er i vore dage ikke bare at finde i bondestuen, det har
ogsaa levd et rikt liv utenfor den i samfund med det moderne
kulturliv. Det har været vor ulykke, at denne del av vort
nationale liv har været nød t til at gestalte sig i en sprog
form som ikke helt er vor egen, den sand het faar vi
se i øinene; men det nytter heller ikke at dække over en
anden sandhet, den nemlig at landsmaalet endnu ikke, trods
et stort og i mange henseender anerkjendelsesværdig arbeide,
har evnet at utvikle sig til bærer av vor høiere kultur. Det
er ikke gjort paa én dag; det er ikke gjort derved at nogen
filologer sætter sig til at lage op en del nye kunstuttryk som
paa en vis dækker begreperne. Det er heller ikke gjort ved
det, at en og anden overfører et verk som er tænkt og ut
ført paa bokmaalet, til et landsmaal som er komplettert paa
denne maate. Hvis landsmaalet engang skal fortrænge riks
maalet som bærer av vor høiere kultur ikke vokse
sammen med det, men trænge det ut kan det alene ske
derved at det har formaadd at underlægge sig vor viden
skap, vor litteratur i dens forskjellige avarter, vort praktiske
liv5 _ underlagt sig det ikke ved tvang, men ved vekst, slik
at det ikke bare ved sine nationale fortrin, men ved sin
rækkevidde og sin brukbarhet er blit det selvgivne uttryk
for folkets høiere kultur. Det vil med andre ord si,
ikke før det har ophørt at være folkesprog i den
betydning maalmændene nu bruker ordet. Det vil til den
tid ha undergaat en spaltning. Man vil i tilfælde inden
for landsmaalet, som ellers overalt i verden, kunne
iagtta kløften mellem folkesprog og kultursprog
* Hadde vort folk grepet maaltanken, slik som den blev
utformet, og blindt git sig hen til den, hadde vi været mindst
likesaa ilde farne, som vi vilde ha været om vi hadde
lyltet til dem som i ett og alt vilde bevare dansken for
Norge. Jeg tænker ikke her paa det tap vi vilde ha lidt ved
at vor høiere kultur til vederlag for en levende sammen-
128

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free