Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han fortsætter imidlertid:
Bismarck.
som et enig, av hans aand besjælet folk, bydes os en bok,
som skildrer Bismarck som en rasende tyran fra ungdom
men av til oldingealderen, som forslagen, lumsk og uærlig,
og som fremstiller det av ham med uendelig møie skapte
rike, som nu folkets bedste helter kjæmper og dør for, som
opstaat ved løgn og bedrag, opvigling og dreven list det
erutaal e 1 i g !
De fiender, som vil ødelægge det tyske rike og sætte det
tyske folk mere end et halvt aarhundrede tilbake i tiden,
kan med haanlatter paaberope sig hr. Frenssens uttalelser.
Ganske ufattelig er det, at der lindes et forlag sogar et
saa velfortjent som det Groteske som til og med i denne
tid uten betænkning utgir noget slikt.»
I «Ha m burger Fremde n blatt» skriver dr. Ar t h u r
Obs t i en ganske anden tone. Efter at ha medgit, at Frens
scn har begaat historiske bommerter, antyder han, «at den
altfortidlige sånger kanske hadde giort bedre i at følge
Horals’ raad om det niende aar».
«Det vilde være urigtig, om man vilde bedømme et verk
som Gustav Frenssens episke fortælling «Bismarck» kim fra
dette (historiske) standpunkt. Dets værd ligger ikke i de
politiske og historiske sider, som er temmelig svake; men
boken kan kræve at bli betragtet rent literært. Vi maa tro
digteren paa hans Bismarck, som han har tænkt sig ham,
og ikke som vi kjender eller bedømmer ham. Og det maa
man tilstaa, at Frensscn lykkelig har avholdt sig fra at skape
en helt, som forener samtlige dyder i sig.
Hans Bismarck, «den klokeste av alle», er en dæmon,
som kastes hit og dit av sine nedarvede lidenskaper, som er
listig og forslagen som Odysseus, voldsom som Hektor og
fryglelig som myrmidonernes herre. Krænkelser ryster ham
som kramper, vreden griper ham med vælde. Drik ogjagt, slags
maal og svir fylder hans ungdom, vældige og voldsomme
planer hans manddom og skjælvende forbitrelse hans alder
dom.
Digteren forlener denne «kloke og vældige, denne store
og sterke, denne ædle og skjønne» med en übegrænset magt
over menneskene. Bismarck ser deres smaa feil og vet lis
tig at utnytte dem. lian hidser de smaa mot de store, spil-
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
