Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet.
mot chauvinismen, nei han forkaster selve den følelse som iso
lerer et menneskes vilje og verk til gagn for det særskilte
fædreland. Selve kjærligheten til fedrelandet, slik som man
søker at opale den, er et misfoster av en moralfølelse. Den
ting at isolere rike overfor rike, land fra land er en levning
av barbariet.
Tolstoi bygger sin kritik paa et etisk grundlag. Han gir
vi maa indrømme med rette fædrelandsfølelsen skylden
for den folkeforbandelse som heter krig. I sit forhold til freds
problemet har Tolstoi gjennemgaat flere faser i utviklingen.
Var seiv, til at begynde med, tapper soldat; senere krigshisto
riker, tilsidst fredsapostel. Endnu mens han skrev «Krig og
Fred», trodde han at dette samfundsonde ikke helt kunde
bli undgaat. Men hans tro vokste med hans kald, og tonen
hos ham blev sterkere. Han løfter sin røst som en menne
skehetens profet til likefrem protest. I individets navn satte
han op mot statsviljen sit nei! Krig er et organiseret system
av mord. Men jeg vil ikke myrde. Naar staten kræver sol
datertjeneste av mig, saa vil jeg ikke lystre. Det raader han
sine landsmænd til at si.
Nu faar det aapent erkjendes: Slik som sakerne endnu
staar, er det fædrelandsløst at negte at ta sin del av forsvars
byrden. Det er ikke bare ynkelig, det er forrædersk. For det
fædreland som man vil skal staa ved magt, maa man være fær
dig til at verne med vaaben i haand mot fiendtlig vold. Det
er derfor logisk rigtig, at Tolstoi med sit angrep sigter like
paa selve fædrelandsfølelsen. Han er i det hele ikke avdemænd,
som slaar kjærren nåar han mener mærren.
Hvad er det saa for et begrep han vil styrte omkuld?
Det blir nødvendig at gjøre sig klart, hvad der ligger i fædre
landsfølelsen.
Det er en sammensat størrelse. Den har røtter som stik
ker dypt ned i naturen. Det spaar ilde for dem som vil
gjøre ende paa den. Av alt stræv er intet mere faafængt end
at sætte sig op mot naturen.
Hvorledes blir den nemlig til, fra grunden av, denne
følelse?
Den vokser op, omhegnet av alle de grundlæggende ind
tryk i ens liv. De indtryk som gir indholdet netop til dette
liv, med denne barndom, denne ungdom, disse minder, disse
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
