Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet.
landsmænd og binder en til landet mere end en seiv stundom
skjønner. Hvor meget sier ikke igrunden det træk hos
Tolstoi, som hans engelske biograf Aylmer Maude har over
levert os: At Tolstoi var paa graaten, da han hørte at Port
Arthur var faldt!
Som det sees, suger fædrelandsfølelsen i os næring til sig
fra baade dype og sterkt ideale kilder.
Dens motstykke er det kosmopolitiske ideal, eller
som jeg kaldte det, vor verdensmenneskelige bevissthet.
Navnet er græsk. En kosmopolit betyr en verdensborger.
Begrepet er opstaat inden filosofernes midte. Efteråt først
kynikerne hadde kaldt verden for sit fædreland, blev den
universalpolitiske tanke optat og utviklet til en teoretisk lære
hos stoikerne.
Dette er ikke den eneste gang at et verdenshistorisk
grundsyn har begyndt som en spirende idé inden den stille
kreds av tænkere. Tanken blir dog tilsidst navnet paa ver
dens mægtigste reformator.
Et hovedstykke i stoikernes filosofi er læren om logos,
om fornuften. Fornuften var den store fællesgave fra naturen
til menneskene. Hvert slegtsindivid hadde sin del av den;
og den var grundtoen i personligheten. Paa den maate kom
alle mennesker principielt til at staa likt. Med like maal,
like skjæbne, like ret. Det var ikke nogen fornuftig grund
længer til at ha bare der e s gagn i sigte som var ens lands
f æll er. Græker eller ægypter eller jøde, alle hadde de samme
krav paa lykken, samme menneskelige lod.
Den kosmopolitiske tanke er fra først av en opfatning av
det fælles menneskelige i ren almindelighet uten nogen poli
tisk tendens. Endnu gaar det ikke ind i spørsmaalet, om man
burde prøve at organisere et statsfællesskap mellem folkene
med like rettigheter til alle uten hensyn til nationaliteterne.
Denne side av saken, et problem for teknikken i den mellem
tolkelige politik, er senere kommet til. Den maa kunne løses
ut fra den almindelige teoretiske side av saken, som vi her
studerer og som gaar paa princippet om det verdensmenne
skelige. Tilsidst glir naturlig det ene over i det andet. Den
historiske utvikling holder sig imidlertid i førstningen inden
for den rent teoretiske ramme, seiv om den satte sin frugt i
visse høist merkelige institutioner.
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
