Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Uthævet av mig.
Anathon Aall.
Anathon Aall: Om fædrclandsfølelsc og den verdensmenneskelige bevissthet.
arbeide til iremme av fredssaken. Den har lovlig adgang til
at oprette arbeidskomiteer rundt om i landene og understøtte
dem pekuniært med fondets midler. Likesom det vilde være
i sin orden, om man knyttqt repræsentanter for de forskjel
lige land til det herværende Nobelinstitut; en forholdsregel
som bl. a. ogsaa vilde kunne tjene til at trøste ansvars-rædde sjæle
i Norge ved at fordele byrden uten- som indenlands. Para
graf 12 i grundreglerne uttaler: Ved ’Nobelinstituterne skal
ogsaa utenlandske nlænd eller kvinder kunne ansættes av
prisutdelerne.
I Norge har man været inde paa grundtanken. Den nor
ske Nobelkomite har oprettet etfbibliotek m. m., og bestemt
at «hertil knyttes videnskabelig virksomhet og
folkelig op lysnings arbeide». 1 Desuten at «institutet
av sine midler kan støtte andet saadant arbeide hjemme
og i utlandet». 1
Tiden er nu inde til at gi bestemmelser som disse en
mere speciel form; gi dem en’anvendelse saa her blir sat
igång et organiseret internationalt oplysnings- og fremskridts
arbeide, ledet med takt, klokskap og moralsk autoritet.
En følelse kan ikke bedre bevise sit værd end ved den
daad som den føder. Saaledes gaar det ogsaa fædrelands
følelsen. Fædrelandsfølelsen opmaner et folk til at søke med
hæder at løse de opgaver det har tat op. Men Norge har
nu engang i særlig grad git fredstanken hjemly. Det turde
være grund til i Norge at føle det som en national æressak
her at gjøre gagns verk, at være med paa at lægge en solid
politisk grundvold for den verdensmenneskelige bevissthet.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
