Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. III. Gottlieb v. Jagow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati.
Ikke paa noget tidspunkt var det lettere for Tysklands
gesandt i Rom at ødelægge alle chanser for en fremtidig god
forstaaelse med Italien, og aldrig vilde en saadan optræden
ha været villigere tilgit i hans hjemland. Den offentlige me
ning i Tyskland stod gjennemgaaende paa Tyrkiets side, og
der er grund til at tro, at man endog i officielle kredse hadde
den opfatning, at den italienske Tripolisaffære baade i plan
og utførelse mindet ganske betænkelig om fribytterekspedition
i det sekstende aarhundredes stil. Italien paa sin side gjorde
sig ikke nogen illusioner med hensyn til stemningen hos sin
mægtige allierte i tremagtsforbundet; men det maatte stille
tiende indrømme, at v. Jagow eller med andre ord det
officielle Tyskland indtok en likefrem beundringsværdig
korrekt holdning. Dette forhold, som forresten sier mere
om de negative end om de positive sider ved v. Jagows væ
sen mere om hensyn og medgjørlighet end om energi og
vilje var allikevel ikke uten betydning, og det vilde baade
historisk og rent menneskelig set sikkert være urigtig ikke at
gi v. Jagow en del av æren for at trippelalliancen blev fornyet
allerede høsten 1912. Rigtignok skedde det saa at si utenfor
programmet, under trykket av de samtidige begivenheterne
paa Balkanhalvøen; men Italiens forhold til Tyskland hadde
allikevel paa det tidspunkt undergaat en saa væsentlig foran
dring til det bedre, at der ikke er nogen grund til at be
skylde utenriksminister San Giuliano for mangel paa ærlighed,
da han nogen maaneder senere erklærte, «at trippelalliancen
fremdeles er hjørnestenen i den italienske utenrikspolitik».
En anden sak er det, at disse ord, som tok sigte paa en lang
fremtid, ikke har vist sig at være særlig profetiske.
Med disse diplomatiske fortjenester og erfaringer bak sig
var det v. Jagow i januar 1913 mottok kaldelsen som det
Tyske Rikes Litenriksminister. Der er neppe noget mere be
tegnende for de ganske unormale politiske forhold i Tysk
land, end at utenriksministerstillingen, som i de Heste andre
europæiske lande regnes for et av de største og mest ære
fulde maal for den politiske ærgjerrighet, i Tyskland er en
av de mindst eftertragtede stillinger inden hele embedsverket.
Grunden er den, at det Tyske Rikes utenriksminister er en
mand uten selvstændig autoritet. Han er ikke ansvarlig for
den utenrikspolitik, som dikteres fra det departement han er
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
